Kommune solgte 92-årig landmands jord

Kommunen solgte jorden, selv om landmanden havde skøde på jorden.

En kommune i Dalarna i Sverige har solgt en ejendom, som rettelig tilhører en tidligere mælkeproducent på 92 år, skriver atl.nu.

Landmanden købte ejendommen af kommunen i 1985, men det blev aldrig registreret i matriklen. I 2010 solgte kommunen jorden igen, denne gang til Lensstyrelsen i Dalarna, selv om den pensionerede landmand havde skøde på jorden.

Det var landmandens niece, der i 2014 opdagede, at der var noget galt. Hun fik rettens ord for, at det var en fejl, der skulle rettes.

Da hun tjekkede det i februar i år, var der stadig ikke sket noget, men nu har ombudsmanden lovet at løse problemet, der blandt andet har givet problemer med at udleje jorden og sælge jagtretten.

Det fremgår ikke, om den manglende registrering skyldes forglemmelse eller en meget lang sagsbehandlingstid på over 30 år.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle