Landbrugets fonde fem gange så dyrt at administrere under staten

Udgifterne til at administrere landbrugets fonde stiger, hvis de rykkes ind under staten, skriver Effektivt Landbrug.

Faktisk bliver det fem gange så dyrt, hvis fødevareminister Dan Jørgensens (S) forslag gennemføres. I hans forslag skal sekretariatet for fondene rykkes over i NaturErhvervstyrelsen, der hører under Fødevareministeriet. Tre procent af fondsmidlerne skal kunne benyttes til administration, står der i lovforslaget. Baseret på 2014-tal er det knap otte millioner kroner.

I dag bruger Landbrug & Fødevarer ingen fondsmidler på administration. De halvanden million kroner, som L&F bruger i dag, kommer fra andre kasser.

"Jeg synes, at det er en rigtig dårlig og ineffektiv måde at anvende de her penge på. I dag sponsorerer Landbrug & Fødevarer sekretariatet, og sætter medarbejdere af til det," siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, til Effektivt Landbrug.

Forbrugerrådets Tænks vicedirektør, Vagn Jelsøe, der sidder i bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden, holder dog fast i, at det er en god ide at føre fondene ind under staten, fordi han mener, at de bør være uafhængige af erhvervets interesser.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle