100 sider lang udregning om grødeskæring i vandløb fra forskere ved tre universiteter løser ikke landbrugets problemer med klimaforandringer og forsumpning, mener L&F.
De anbefalinger om grødeskæring i vandløb, som en bredt sammensat forskergruppe ved Aarhus, Aalborg og Københavns universiteter har udarbejdet i en ny, 100 sider lang rapport, giver ingen klare svar på, hvordan landbrug og kommuner i fremtiden skal undgå forsumpning af store arealer og tackle klimaforandringerne og de øgede nedbørsmængder.
Det mener viceformand Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer.
Udredning i høring
Han kommenterer dermed på en faglig udredning om grødeskæring i vandløb, som Miljø- og Fødevareministeriet har sendt i høring hos interessenter kommuner, landbrug og grønne organisationer.
Rapporten skal danne grundlag for Naturstyrelsens kommende udarbejdelse af en ny vejledning om grødeskæring.
Ønsker ny vandløbslov
Lars Hvidtfeldt mener imidlertid ikke, at en ny grødeskæringsinstruks er nogen garanti for, at landbrugets behov for at gardere sig mod klimaforandringerne bliver tilgodeset.
I Landbrug & Fødevarer ønsker man i stedet en helt ny vandløbslov.
»Vores helt klare mål er at sikre en effektiv afvanding af vores marker nu og i fremtiden. Det mener vi ikke, en ændret grødeskæringsinstruks løser.«
Helt nyt pres
»Vi står overfor klimaforandringer, nye nedbørsmønstre og flere befæstede arealer - samlet set giver det et helt nyt og øget pres på vandløbssystemet. Det er så store udfordringer, vi står med, at der skal en egentlig ændring af vandløbsloven til,« siger Lars Hvidtfeldt.
Han tilføjer, at kommunerne og landbruget deler denne opfattelse.
»Vi har en fælles erkendelse af, at den nuværende regulering ikke er tidssvarende.«
Fodslag med KL
Landbrug & Fødevarer har sammen med KL opfordret miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til at indlede et lovforberedende arbejde, der skal føre til en ny vandløbslov.
Den grundlæggende opfattelse hos de to organisationer er, at kapaciteten i vandløbene skal øges markant, hvis vandløbssystemet skal kunne håndtere de massive vandmængder, som bl.a. klimaforandringerne medfører.
Det er udfordringer, som en ny vejledning om grødeskæring ikke kan løse, mener han.
Den faglige udredning om grødeskæring er i høring frem til 18. maj 2016.
Anbefalingerne
Dét anbefaler forskerne om grødeskæring:
Større skelnen mellem vandløb, hvor miljøet har høj prioritet og vandløb med primært afvandingsformål.
Tidspunkter for grødeskæring skal være behovsbestemte og tage hensyn til forholdene i de enkelte år.
Lokalt kendskab til vandløbene er centralt i forhold til valg af grødeskæringsmetode.
Den økologiske tilstand tilgodeses bedst ved at begrænse antallet og omfanget af grødeskæringer og ved at grødeskære sent på sæsonen.
Faktaboks
Pointer fra den faglige udredning:
Grødeskæring gennemføres udelukkende for at forbedre afvanding og tjener ikke miljømål.
Den negative effekt af grødeskæring på den økologiske tilstand betyder, at der er vandløb, hvor det ikke er muligt både at leve op til vandløbslovens bestemmesler om effektiv vandafledning og samtidig sikre god økologisk tilstand.
»Det vil være en god idé at identificere disse strækninger.«
Forvaltningen bør i højere grad skelne mellem vandløb med primært natur- og miljøinteresse og vandløb med primært afvandingsmæssig interesse.
En undersøgelse af grødeskæring i mere end 3.000 vandløb med en bredde på over to meter, har op mod 75 pct. af grødskæringen kun lille, umiddelbar effekt på vandstanden i vandløbene (under 20 cm).
I mellemstore vestdanske vandløb med stor sommervandføring og »med veludviklet biomasse« er effekten på vandstanden dog større - op til 70-80 cm.
Effekten af grødeskæring aftager i løbet af få uger - i de fleste vandløb er effekten udlignet efter tre-fire uger.
Jo hyppigere, grødeskæringen sker, jo hurtigere vokser planterne - hvorved behovet for grødeskæring øges igen.
