Formanden for Patriotisk Selskab aflagde en beretning i Venstre-regeringens tegn på selskabets generalforsamling onsdag aften.
”Efter et år med Venstre-regeringen kan vi begynde at se aftegninger af nye rammevilkår for erhvervet. Men der er også behov for tiltag, som kan løfte landbrugets indtjening her og nu”.
Sådan lød meldingen fra bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen, på Patriotisk Selskabs generalforsamling onsdag aften.
Formandens beretning stod i Venstre-regeringens tegn – og som passende nok blev afholdt godt og vel et år efter det seneste folketingsvalg.
På valgaftenen sidste år, som faldt sammen med Patriotisk Selskabs generalforsamling, lagde Peter Cederfeld de Simonsen vægt på, at hvis landbruget fortsat skal bidrage til velfærdssamfundet, så kræver det en reel mulighed for at tjene penge. Men har landbruget opnået denne mulighed i det forgangne år?
Et stykke vej til målet
Spørger man Peter Cederfeld de Simonsen, kan det ikke fornægtes, at der er sket et markant fremskridt i det forgangne år med Venstre-regeringen – men ikke desto mindre er der stadig et stykke vej til målet:
"Selv om aftalen om Fødevare- og landbrugspakken ikke var så bred, som vi kunne ønske, så stikker indholdet dybt, og vi ser nu aftegninger af nye rammevilkår for erhvervet. Bl.a. indeholder pakken et opgør med den undergødskning, vi har kæmpet så længe med og et farvel til randzoneloven”, lød det fra Peter Cederfeld de Simonsen, som fortsatte:
”Begge dele er på høje tid. De hidtidige gødskningsregler har ikke blot udpint den danske jord, men også landmændenes økonomi, og reglerne har sat danske landmænd skakmat i konkurrencen med de øvrige EU-lande. Derudover har den danske normreduktion slet ikke haft den miljøeffekt, som oprindeligt var forudsat.
Når det kommer til randzonerne, så har de rent administrativt været en umulig opgave at håndtere. Kortgrundlaget har været fyldt med fejl og mangler, og op mod 50.000 hektar landbrugsjord har været taget ud af produktion.
Alt sammen uden, at den miljømæssige effekt og gevinst har været ordentligt fagligt dokumenteret, og uden en rimelig kompensation”.
Peter Cederfeld de Simonsen kom i bestyrelsens beretning bl.a. også ind på de selvevaluerende tiltag regeringen har igangsat med det formål at komme overimplementering, mængden af regler og de lange agsbehandlingstider til livs:
”Det er positivt – men også tankevækkende, at det eksempelvis på under et halvt år kan lykkes at fjerne en tredjedel af bekendtgørelserne, uden at oprydningen har fået negativ betydning for hverken fødevaresikkerheden eller miljøet”.
Konkurser skal afværges
Kendetegnende for de mange politiske tiltag, der er foretaget det forgangne år, er, at deres effekt er langsigtet. De kan derfor ikke stå alene, påpegede Peter Cederfeld de Simonsen i beretningen:
”Der er brug for, at en omlægning og lettelse af bl.a. jordskatter og punktafgifter indfases nu, så danske landmænd ikke mister fodfæste på hjemlig grund og ikke taber terræn på den internationale scene.
Det er bydende nødvendigt, at indtjeningen i landbruget løftes, og det kan kun ske, hvis skatter og afgifter lettes med omgående virkning. Og dét kræver tiltag, som ikke er “gratis” for statskassen, men det er og bliver nødvendigt.
Alternativet med mange konkurser vil være langt mere kostbart for statskassen og det danske samfund - på både den korte og den lange bane”.
Flere meldinger fra formanden
På generalforsamlingen kom bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen bl.a. med følgende meldinger:
• Det er, som om at ansvarligheden og fællesskabet er gået af mode – disse grundlæggende værdier, som dansk landbrug er funderet på. Engang hvilede politiske beslutninger på faglig ansvarlighed. Det gør de ikke længere – se blot på processen om Fødevare- og landbrugspakken.
• Overimplementering koster hvert år den danske fødevareklynge flere milliarder, og størstedelen af byrden bæres af landmændene. Vi kan derfor kun bifalde, at der nu sættes ind over for denne adfærd, og vi støtter naturligvis princippet om, at danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den internationale konkurrence.
• Problemet er, at effekten af de politiske initiativer, som nu er sat i værk, først vil vise sig om nogle år. Og da vil det være for sent for mange landbrugsfamilier. Gradvise lettelser og udfasninger er ikke tilstrækkeligt – heller ikke den gradvise nedsættelse af arveafgiften.
• Der skal holdes tempo på det igangværende arbejde med at ensarte Danmarks produktionsvilkår med de øvrige EU-lande - og der skal udvises politisk vilje til at lette erhvervets særbyrder. Til gengæld er der ingen tvivl om, at landbruget er parat til at præstere og levere. Vi er parate til at tage ansvar for den situation, vi står i, og parate til at optimere og forandre vores forretning, så den matcher fremtidens krav og efterspørgsel
