Sønderjysk kommune vil forbyde sprøjtemidler

Sønderborg Kommune har godkendt indsatsplaner, der vil berøre 13 vandværker.

Tidligere har Beder og Egedal meldt sig under fanerne, og nu melder endnu en kommune ud, at de ønsker at forbyde sprøjtemidler på udvalgte arealer for at beskytte grundvandet. Denne gang er det Sønderborg Kommune. Det skriver Jydske Vestkysten.
 

Sønderborg Kommunes byråd har således godkendt at sende to indsatsplaner for Sundeved og Midtals i høring. Det sker indenfor 14 dage. Høringsperioden er på 12 uger, og så skal planerne skal behandles politisk igen. I flere områder kan det betyde, at vandværkerne skal indgås frivillige aftaler med landmænd, som fx kan få erstatning eller nyt jord for aftalerne.

De to indsatsplaner vil berøre områdernes 13 vandværker.

LandboSyd er stærkt utilfreds med kommunens plan.

"Vi har jo haft møder med kommunen, hvor vi har fremlagt vores løsning på at passe på grundvandet. Det er ikke nær så dyrt, men det er et lige så højt sikkerhedsniveau.

Men det lyttes der ikke til. Derfor vil vi gå op i en retfærdig kompensering, hvis det skal være sådan," siger Mogens Dall, formand for LandboSyd, der kalder kommunens projekt "vildt overdrevet"..

L&F står også klar i kulissen til at køre retssag mod kommunen, skriver Jyske Vestkysten.

LandboSyd har foreslået, at vandboringerne skal overvåges - men det er ikke nok, mener Sønderborg Kommune.

Frode Sørensen (S), formand for kommunens teknik-og miljøudvalg, understreger, at alle regler følges, når der skal indgås aftaler med landmændene.

"Der er nogle helt klare regler, og de overholdes.

Men der er kun en vej, og det er at sikre, at grundvandet ikke bliver forurenet," siger Frode Sørensen til Jyske Vestkysten.

 

 

 

 

 

 

 

Faktaboks

Indsatsplaner for Sundeved og Midtals

Er godkendt af byrådet.

Skal nu sendes i høring. Høringsperioden er 12 uger.

Omfatter sprøjteforbud for under 50 landmænd.

Sprøjteforbud især på marker med vandværksboringer.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle