Storstilet svindel med mink og ræveskind

Flere sager om hvidvask samt moms- og skattesvindel i Finland.

Flere pelsavlere fra finske Österbotten er sigtet for skattesvindel. Desuden mistænkes en virksomhed, der har solgt ræveskind til Kina, for grov hvidvask af penge, told- og skattesvindel.

Sagen er blevet efterforsket af de finske told- og skattemyndigheder siden 2013, skriver yle.fi.

Tre pelsavlere er allerede tiltalt for at sælge skind uden om regnskabet. En af avlerne er blevet idømt en betinget fængselsdom, fortæller kriminalkommisær Olli-Pekka Punkari, politiet i Östebotten.

En anden del af undersøgelsen har afsløret, at en række virksomheder med den samme ejer i en femårig periode har købt blåræveskind for omkring 12 mio. kr. fra cirka 30 pelsdyrfarme i området.

Derefter er skindene blevet eksporteret til Kina på falske fakturaer, der viser en værdi af skindene på næsten fem mio. kr. under markedsprisen. Der er eksempler på, at skindene været anført med en pris på kun ti procent af den reelle værdi

Nogle af skindene er eksporteret med Grækenland som mellemstation. Det anslås, at omkring 36.000 ræveskind og 4.000 minkskind på denne måde er eksporteret til Kina.

Fra Grækenland er nogle af pengene kommet til Finland på normale bankoverførsler og andre smuglet ind gemt i sokker.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle