ØL: Her er 12 alternative landbrug

Økologisk Landsforening har gennemført projekt, hvor de har dokumenteret modeller for alternative landbrug.

For tre år siden skød Villumfonden 16 millioner kroner i projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’. Økologisk Landsforening har nu gennemført projektet.

    samfundsnyttigtlandbrug.dk kan man læse om 12 caselandbrug, som foreningen har hjulpet og dokumenteret i deres udviklingsproces. Blandt de 12 cases er Bundgaard Sharemilking ved Vester Halne, Samsø Økologisk Jordbrugsfond, Hegnsholt Hønseri i Lejre, Egholm Folkefarm ved Aalborg og Topkærgaard ved Aarhus.

    ØL har også beskrevet otte forskellige modeller for samfundsnyttige landbrug: Delelandbrug, Folkefarm, Driftsfællesskab, Kulturfællesskab, Naturpleje, Abonnement, Lokal Økologisk Jordbrugsfond samt Landbrug med sociale arbejdspladser.

    "Projektet har skabt nogle spændende nye modeller for bl.a. generationsskifte, ejerskab og fællesdrift, samt ikke mindst fondsdannelse. Næste vigtige skridt bliver at udbrede de nye modeller, så der kan skabes større samfundsnyttig effekt," siger Helene Bjerre-Nielsen, programansvarlig for miljø, Villum Fonden, i en pressemeddelelse.

    Generationsskifte i landbruget har været et af de centrale omdrejningspunkter i projektet og som udløber af projektet har ØL og Danmarks Naturfredningsforening stiftet ’Danmarks Økologiske Jordbrugsfond’, som skal opkøbe landbrugsjord med krav om efterfølgende, økologisk dyrkning.

    Mødestedet er et andet værktøj udviklet i projektet. Et online mødested for unge landmænd uden gård og erfarne, etablerede økolandmænd, som mangler yngre kræfter til at tage over.

Faktaboks

Målet for projektets modeller er:

  • Landbrug med mindre gæld
  • Landbrug med flere mennesker
  • Landbrug med mere natur
  • Landbrug tættere på borgerne
  • Landbrug, der er lettere tilgængelige for nye, unge landmænd.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle