Advarsler mod svenske forskeres mælkeforskning

Landbrug & Fødevarer samt fødevaredebattør kritiserer ny svensk forskningsrapport.

Svenske forskere er nu kommet med en ny, videnskabelig artikel, offentliggjort i American Journal of Epidemiology, hvor de påstår en sammenhæng mellem risiko for tidlig død og et højt indtag af mælk.

Men konklusionen skal ikke tages alvorligt, mener Landbrug & Fødevarer samt en fødevarekonsulent og-blogger, der tidligere har arbejdet som forsker.

Forskningsrapporten er lavet af forskere ved Uppsala kliniska forskningscentrum, som er en del af Uppsala Universitet. Der er ikke tale om en ny undersøgelse, men ny køring af data, som er indsamlet for over 20 år siden.

For tre år siden konkluderede de svenskere, at et højt indtag af mælk - mere end tre glas dagligt - ville øge risikoen for en for tidlig død samt knoglebrud for kvinder. Modsat viste studiet en gunstig effekt af syrnede produkter og ost. Denne gang har forskerne kigget på, om grøntsag- og frugtindtag ændrer ved dødeligheden og er kommet frem til, at et højt indtag af grøntsager vil modvirke mælkens effekt.

Rapporten har fået omtale af regionalavisen Upsala Nya Tidning samt det svenske nyhedsbureau. Landbrug & Fødevarer forventer, at den også i Danmark vil få opmærksomhed - og har derfor udsendt en pressemeddelelse, hvor de taler dunder mod artiklen.

Der er ingen sammenhæng mellem, hvor meget mælk, du drikker, og hvor tidligt, du dør, er budskabet fra ernæringschef for Mejeri hos Landbrug & Fødevarer, Merete Myrup.

"Den svenske undersøgelse er baseret på samme tal, som den svenske forsker Karl Michaëlsson kom med i 2014, så der er intet nyt under solen. Han har alene tilføjet lidt flere tal om indtaget af frugt og grønt," siger Merete Myrup om studiet.

Studiet er et kohorte-studie, det vil sige en bestemt gruppe personer, der følges igennem en årrække for at undersøge sammenhænge mellem f.eks. kost og sundhed. Der var over 100.000 deltagere, der var blevet fulgt i henholdsvis 11 og 20 år.

Morten Elsøe: Problem ved data

Morten Elsøe, en fødevaredebattør som tidligere har arbejdet som forsker, kritiserer ligeledes studiet i et blogindlæg. Han har som mission at udrydde myter - og påpeger samtidig, at han ikke vil konkludere, at mælk omvendt er sundt.

Han mener, at dataene, som de svenske forskere har brugt, er fejlbehæftede.

"Selvindrapporteret data over hvad man spiser, hvad man vejer, hvor aktiv man er, etc., er ofte fejlbehæftet," påpeger Morten Elsøe.

Mælkeprisen stiger igen - men tager farten af 22. februar · 10:16

Hans vurdering er, at de personer, som indrapporterede et højt forbrug af mælk, i virkeligheden har været overvægtige og derfor er det livsstilssygdomme, der forårsager den højere dødelighed.

Både Morten Elsøe og Merete Myrup påpeger, at det svenske studie peger i den stik modsattet retning af andre studier.

"For eksempel konkluderede en metaanalyse af 17 prospektive kohortestudier, fra 2011 [4], at der ikke var en øget dødelighed forbundet med mælkekonsum," skriver Morten Elsøe.

Karl Michaëlssons teori til at forklare sammenhængen mellem indtag af mælk og højere dødelighed bygger på mælkens indhold af laktose og dermed galactose. Laktose kan spaltes til galactose og glucose. Han anfører, med baggrund i dyreforsøg, at galactose kan øge det oxidative stress i kroppen, og at antioxidanter fra frugt og grønt kan modvirke det.

Der er dog ingen videnskabelig dokumentation for denne sammenhæng – der er alene tale om en teori, skriver Landbrug & Fødevarer.

"De data, Karl Michaëlsson bygger sin konklusion på, er usikre; både fordi baggrundsdata er uklare (lavt energi-indtag og højt BMI, red.), og fordi teorien om laktose som ’synderen’ ikke giver mening, når mælk slår negativt ud og yoghurt positivt," forklarer Merete Myrup.

Mælk øger altså ikke dødeligheden

”Alle andre undersøgelser (som fx den nævnte meta-analyse, red.) på området viser, at mælk ikke øger dødeligheden, måske snarere tværtimod. Man kan ikke bygge en konklusion på et enkelt studie, og ikke sige noget om årsagssammenhæng på baggrund af data fra et kohorte-studie,” siger Merete Myrup.

De svenske kohorter er meget atypiske i forhold til andre kohorte-undersøgelser.

"Eksempelvis er personerne med det højeste mælkeindtag samtidig også de mest rygende og dem med den mest ’usunde’ livsstil generelt. I alle andre undersøgelser er mælkeindtag koblet til en sundere livsstil. Den problematik bliver også diskuteret en i ny meta-analyse fra Frankrig,” siger Merete Myrup.

Den nye meta-analyse fra Frankrig – som faktisk også inkluderer Michaëlssons studie fra 2014 – konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem indtag af mælk og dødelighed, skriver Landbrug & Fødevarer.

Debatten om mælk har nu kørt i mange år. I Danmark er eksempelvis den anerkendte forsker Arne Astrup på holdet, som ser fordele ved mælk frem for eksempelvis mandel- og sojadrik. Omvendt kritiserer andre Arne Astrup for hans og Københavns Universitet med mejerisektoren.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu