Agrinet startede som skoleprojekt

I dag er Agrinet en landsdækkende forening, men det startede som et projekt på landbrugsskolen.

Netværksgruppen Agrinet, som er et netværk for unge ledere i landbruget, startede som et projekt i timerne på agrarøkonomuddannelsen på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus i 2010.

»Det endte med, at vi fik lavet en netværksdag, hvor vi inviterede nogle oplægsholdere«, fortæller Rasmus Olesen, bestyrelsesformand i Agrinet.

I 2010 var gruppen kun for agrarøkonomer fra Jorbrugets Uddannelsescenter. I dag er Agrinet en landsdækkende gruppe i vækst. Medlemssammensætningen varierer i både uddannelse, beskæftigelse og bopæl.

»Fælles for alle er, at de alle brænder for landbruget, enten som ejere, rådgivere, driftsledere eller noget helt fjerde. I Agrinet samles man om at udvikle sig så, vi kan varetage fremtidens udfordringer i agroindustrien, hvilket man ikke finder andre steder«, siger Rasmus Olesen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle