Bjarne og Kirsten fandt hinanden i Landsbladet

»Gdr. 26 år, 178 cm høj, Jylland, søger bekendtskab, evt. ægteskab med pige i passende alder,« stod der i den annonce, Bjarne Christensen indrykkede i Landsbladet 5. april 1974.

»Han havde gjort sig yngre end han var i annoncen,« griner Kirsten, som boede i Østerild i Thy og reagerede på den.

»Der stod han var 26 år, men han var 27,« ler hun.

Ikke ret lang tid efter flyttede hun til Silkeborg-egnen, hvor et nyt stuehus og 20 tønder land stod klar. Siden har de to fulgtes ad.

»Vi har da også arbejdet lidt ved siden af. Det var jo nødvendigt,« siger Bjarne.

Det er kun et par uger siden, de 16 Simmentalere blev sat ud.

»De blev solgt næsten med det samme til den samme mand. Undtagen tyren, som blev solgt til en anden,« fortsætter han.

»Nu kan vi komme lidt hjemmefra,« siger Kirsten.

Hun har også en drøm:

»Jeg har aldrig været ved Skagen. Det kunne blive en tur, når nu vi ikke har dyr. Jeg vil også godt til Aalborg. Der har jeg familie, men jeg har ikke været der i 50 år,« siger hun.

Annoncen i Landsbladet så hun et sted, hvor hun arbejdede.

»Det var nummer to annonce, jeg havde i,« fortæller Bjarne. Siden har han kun annonceret i LandbrugsAvisen én gang: Da dyrene skulle sælges.

Det var hemmeligt

I mange, mange år holdt parret det hemmeligt, hvordan de havde mødt hinanden.

»Vi plejede at sige, at vi mødte hinanden, da vi var soldater sammen i Sæby,« griner Bjarne.

En meget, meget nysgerrig svigersøn fik dog sandheden lokket ud af dem.

»Det er jo dejligt, at det kan holde så mange år, selvom man møder hinanden på den måde,« konstaterer Kirsten, der besøgte Bjarne første gang i maj og flyttede ned til ham i september.

Bjarnes far boede stadig i huset. Far og søn byggede huset sammen i 1972.

»Før den tid kunne vi ikke rigtig havde fremmede,« siger Bjarne.

»Og så kom Kirsten, lige da vi næsten var færdige. Hun kunne godt have deltaget i lidt af bøvlet,« fortsætter han, mens Kirsten griner.

Ude i stalden går der stadig syv kalve, som skal fedes færdige. Men jorden er lejet ud til en, der vil dyrke juletræer.

»Det er det, der giver bedst,« er de to enige om.

»Og det er bedre, end hvis jorden ligger brak.«

Artiklen er skrevet og tidligere bragt i LandbrugsAvisen i december2015. Den bringes nu igen, som en del af vores fokus på "En god historie". Du kan læse meget mere på www.godhistorie.dk.