Brødmølle lukker efter 112 år

Havnemøllen i Odense lukker nu helt.

Næste sommer lukker Lantmännen Cerealia deres brød- og kageproduktion i Odense.

Dermed er det slut for de 112 år med Havnemøllerne i den fynske hovedstad, skriver Fyens Stiftstidende.

I alt mister 20 jobbet. Af dem er 16 timelønnede, mens fire er fastansatte.

"Det er meget kedeligt, men det nordiske marked for kager og brød er vigende og har været det i nogle år," siger hr-chef for Lantmännen Cerealia, Birgit Jeppesen, til avisen.

Det svenskeejede virksomhed købte Havnemøllerne for otte år siden. Dengang blev selve møllen flyttet til Vejle, mens der fortsat blev lavet kage- og brødblandinger på adressen, eksempelvis Amos drømmekage fra Brovst.

Brødmøllen i Vejle fortsætter i drift. Brødproduktionen flytter til Malmø, og kageproduktionen udliciteres.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle