Brødre og investor køber herregård: Vi har alle en hånd på kogepladen

Vi skal alle tre have en hånd på kogepladen, også investoren.

Måske er der en snert af noget ubehageligt i rockerudtrykket med kogepladen. Men brødrene Thing er venlige mennesker og bruger vendingen flittigt som en positiv ting, når de skal fortælle om, hvad der er styrken ved lige netop den forretningsmodel, som de har skruet sammen:

»Vi er tre ejere af landbruget. Det betyder, at vi er forpligtet over for hinanden og har en fælles interesse i, at det går godt både i stalden og marken,« siger den ældste af brødrene, Esben Thing.

Campister på herregård

Selv om brødrene lige nu bor under beskedne forhold i en campingvogn, så fejler udsigten ikke noget. De har nemlig købt herregården Rammegaard vest for Lemvig med kun fire kilometer til Vesterhavet. Lige nu venter de bare på at kunne flytte ind i hovedbygningen på gården, der har 380 hektar god agerjord fordelt på to gårde. På ejendommen er der plads til 1.250 årssøer og opdræt af 30 kilos grise samt 2.000 stipladser til slagtesvin.

Herligheden har brødrene Roald og Esben Thing på 24 og 27 år erhvervet sammen med investor Lars Jørgen Andersen. Finansiering er sammensat af ca. 80 pct. realkredit og resten dels som låne-, dels som egenkapital i selskabet. Alle tre har indskudt fire mio. kr., så selskabets egenkapital udgør 12 mio. kr. Brødrenes egenkapital i selskabet består af egne penge og ansvarlig lånekapital fra Vækstfonden.

Det store jordareal betyder, at der er bundet mange penge i jord. Men afkastet på 5,5 pct. må stadig siges at være rigtig fornuftigt. Investoren forventer ifølge forretningsplanen en forrentning af sine indskudte fire mio. kr. på 14 pct.

Aktieselskab

Hele projektet er organiseret i et spritnyt aktieselskab stiftet 27. april i år.

»Vi har 2/3 af aktierne, så på den måde har vi den afgørende indflydelse i selskabet,« forklarer brødrene, der også lægger vægt på, at det for dem er et selveje.

»Jeg kan ikke se, at der nogen forskel på vores ejendom og et normalt selveje,« siger Roald Thing.

Esben og Roald Thing har uddannet sig til landmænd som henholdsvis agrarøkonom og jordbrugsteknolog, men de kommer ikke selv fra et landbrug. Måske derfor er de ikke tynget af baggagen med en selvejer-drøm. Det vigtigste er at drive landbrug og tjene penge på det.

»Vi kommer fra Thy, så vi kender ikke så mange her på egnen,« fortæller brødrene, der ikke lægger skjul på, at det også har fordele:

»Rammegaard er en kendt herregård, og mange har fulgt med i dens skæbne, efter den blev sat til salg. Så det er rart for os, at vi kommer udefra og kan starte på en frisk,« siger Esben Thing.

Inden de nåede så langt, at de kunne skrive under på skødet, gik en lang proces, hvor der blev vejet frem og tilbage.

»Vi var ikke interesseret i en model, hvor vi forpagter eller lejer os ind. Vi ville komme til at stå alene med en stor risiko uden rigtig at kunne komme nogen steder,« forklarer Roald Thing.

Størrelse er afgørende

At det blev en herregård, er en tilfældighed. Men det passer brødrene fint, at det er et stort landbrug med en stor sobesætning og gode muligheder for at udvide, hvis det en dag bliver aktuelt. F.eks skal der bygges en ny fravænningsstald inden alt for længe.

»Vi kunne nok have købt noget mindre. Men spørgsmålet er, om det ville være konkurrencedygtigt. Et mellemstort landbrug skal løfte store investeringer over driften, og det kan blive svært i det bankklima, der er i Danmark.«

Investor: Det giver mening at sætte penge i landbrug

Med ledig kapital gav det mening at investere i et aktivt landbrug.

Lars Jørgen Andersen havde længe gået med tanken om at investere i landbrug. Første step var kontakt til en rådgiver i Sagro, der kunne foreslå ejendommen Rammegård som et muligt projekt. Herefter var det et godt netværk bestående af et par dyrlæger, der førte Lars Jørgen Andersen sammen med brødrene Thing.

»Landbrug er på ingen måder fremmed for mig. Jeg har selv haft landbrug og min søn driver en stor svinegård i dag,« fortæller Lars Jørgen Andersen, der stoppede som aktiv landmand for 17 år siden.

Tidligere landmand

I dag er han indehaver af eget rådgivningsfirma med base i Haarby på Fyn, der tjener sine penge på at rådgive kommuner og selvejende institutioner om opførelse og administration af ejendomme.

»Jeg synes, det er spændende at sætte mine penge i et aktiv, hvor jeg kan være med til at se noget vokse,« giver Lars Jørgen Andersen som begrundelse for, at det lige netop er landbrug, han har valgt at investere i. Når nu han kunne have valgt så meget andet at putte sin ledige kapital i.

»Jeg har baggrund i landbrug, og jeg ved rent faktisk ved noget om det. Så derfor er det et godt match mellem mig og brødrene Thing. Ikke at jeg vil blande mig i den daglige drift, men jeg ved, hvad de snakker om, og jeg kan også bidrage med mine egne erfaringer fra landbrug og det at drive en virksomhed,« fortæller Lars Jørgen Andersen, der bl.a. har været med til at få etableret en god forsikringspakke for aktieselskabet.

Selskabsformen med tre ejere er en god løsning for Lars Jørgen Andersen.

»Det var mest afgørende for mig, at vi ejede det sammen. På denne her måde har vi sikret hinanden.«

En fremtid i fødevarer

»Jeg synes, landbrug er spændende, også selv om jeg i de sidste mange år har tjent mine penge på noget andet. Der er ingen tvivl om, at produktion af fødevarer har en fremtid. Så jeg er ikke i tvivl om, at det er en fornuftig investering.«

At det blev brødrene Thing og Rammegaard, som Lars Jørgen Andersen valgte at investere i, skyldes ikke mindst, at han har stor respekt for den interesse og gå-på-mod, som Roald og Esben lægger for dagen.

»Jeg synes, der er perspektiv i det, de gør. Ejendommen har en størrelse, der betyder, at det med dem om bord har en god fremtid.«

I aktieselskabet har de tre ejere bundet sig til hinanden, så aktierne ikke kan sælges i mindre dele til andre. Brødrene Thing har også frie hænder til f.eks at købe en anden gård ud over Rammegaard, hvis det skulle blive aktuelt. Netop tilladelsen til engagement i andre aktiviteter end den fælles aktieselskab er en af de ting, som er vigtig at få med i en aftale med en ekstern investor, påpeger cheføkonom i Sagro, Morten Dahl Thomsen, der har været fødselshjælper i processen.