Det kan godt være, at danske landmænd er verdens mest effektive, men de dur altså ikke til at tjene penge. Sådan lyder en tidligere fremført kritik fra institutleder Henrik Zobbe på Københavns Universitet. Uretfærdig? Ja, måske. Men de lave priser får nogle landmænd til at overveje, om de måske bedre selv kan afsætte deres varer.
Pisk og gulerod!
Mange landmænd er vitterligt fanget i stor gæld og historisk lave priser på kød og mælk og kan kun trøste sig med tanken om, at man trods alt holder en masse folk på slagteriet og mejeriet beskæftiget. Men en lille skare landmænd med troen på eget handelstalent har taget skovlen i den anden hånd og er selv gået i gang med at afsætte varerne direkte til forbrugerne i stedet for at lade mejeri og slagteri om at høste værditilvæksten. Tal fra Seges viser, at det indtil videre drejer sig om cirka 1.200 landmænd, der er involveret i direkte afsætning. Produktionen, der afsættes på den måde, beløber sig til omkring 900 millioner kroner.
Så måske er der en anden vej frem end at blive mere effektiv, sænke omkostningerne og sælge sine varer gennem andelsselskaberne. Også selv om de mest optimistisk funderede spådomme ikke levner ikke noget klart og overbevisende svar på spørgsmålet om, hvornår det hele bliver bedre.
I vækst
»Det er helt klart en forretningsmodel, som er i vækst«, fortæller seniorkonsulent Kristian Skov, Seges. Med et arbejdsfelt inden for ledelse er Kristian Skov ofte i berøring med landmænd, der er i gang med at udvikle en måde at tjene penge på. Med egne ord er han ofte med til »at trykteste, om det nu er en god idé:
»Det kræver et stort forarbejde. Én ting at få en god idé. Men man skal også undersøge, om rammerne kan bære. Har man nu de rigtige bygninger og kompetencer, og hvordan kan man udnytte de resurser, der findes på gården«.
»Jeg vil klart anbefale, at man spørger sin lokale virksomhedsrådgiver til råds, inden man går i gang. Danske landmænd har desværre hverken tradition eller uddannelse til at agere som forretningsmænd. Jeg vil tro, at mellem 80 og 90 pct. af alle vil klare sig bedst ved at holde fast i deres kernekompetencer med at dyrke jorden og passe dyrene,« fastslår Kristian Skov, der ser en udfordring for landmanden i at se realistisk på eget projekt:
»Vi er måske alle tilbøjelige til at tage udgangspunkt i hjertet og tro på, at vi har fået alle tiders idé, og nu skal det bare sælges. Men jeg har stået med landmænd, der mente, at de havde opfundet verdens bedste grillpølse. Der var bare ingen, der ville købe den.«
En mand, et mejeri
og 400 køer
Malthe Holst på Vrejlev Kloster i Nordjylland er en af de landmænd, der er gået all in. Egentlig er han mest landmand med interesse i at passe køer og kartofler på sit nordjyske gods. Men troen, på at han kan skabe mere værdi på bundlinjen, fik tilbage i 2009 familien Holst til at købe Ingstrup Mejeri sammen med mejeriets medarbejdere og eksterne investorer.
Konceptet er, at al ost og smør, der laves på Ingstrup Mejeri, kun fremstilles af mælk fra de 400 køer på klosteret. Modsat over 90 procent af de danske mælkeproducenter sælger han altså ikke sin mælk til Arla.
Mejeriet, der har professionelle mejerifolk ansat, forædler klosterets årlige produktion af godt 4,5 millioner kg mælk til friskkærnet smør, et par specialoste og danbo-oste i forskellige styrker. Det seneste regnskab fra Ingstrup Mejeri viser, at man har fat i noget. Resultatet efter skat er således steget fra 94.000 kr. i 2014 til 3,4 mio. i 2015.
Faktaboks
- Ingstrup og osten
- Ingstrup Mejeri startede som et andelsmejeri i 1890.
- Mejeriets produkter sælges i Rema 1000-butikker over hele landet samt hos en række ostehandlere.
