Danske Juletræer skyder 500.000 kr. i egen forskningsenhed

Foreningen Danske Juletræer har nu etableret en forskningsenhed, der skal være med til at styrke indtjeningen for danskproducerede juletræer.

Der er brug for forskning i juletræer, danskproducerede juletræer, mener foreningen Danske Juletræer.  De skriver i en pressemeddelelse, at der i flere år har været enighed i brancheforeningen om at "noget bør gøres",  og i foråret 2016 besluttede en enig generalforsamling, at tiden var inde til at etablere en forskningsenhed.

Forskningsenheden

Forskningsenheden finansieres af branchen selv, men de håber, at specifikke projekter kan søge penge i Promilleafgiftsfonden, som er en offentlig fond, der støtter landbrugsrelaterede projekter.

”Men vi starter selv”, forklarer direktør i Danske Juletræer, Claus Jerram Christensen og fortsætter, ”vi indskyder 500.000 kr. af foreningens egenkapital i forskningsenheden for at sikre en god start, og hertil kommer en frivillig arealafgift på 50 kr./ha fra medlemmer og ikke-medlemmer med nordmannsgranjule-træer. Andre aktører i branchen, som ikke har produktion, opfordres også til at bidrage til forskningsen-heden”.

Det første projekt

”Vi forventer et startprovenu på 1,5 million og behovet for forskning er akut. Branchen er igen i år plaget af "røde nåle", som giver misfarvninger af træernes nåle med et reduceret juletræsudbytte til følge. På brancheniveau kan skaderne løbe op i en værdi på 25-50 mio. kr. Vi ved for lidt om de bagvedliggende årsager, og dermed også for lidt om, hvordan sygdommen kan begrænses/bekæmpes,” siger Claus Jerram Christensen.

Siden ventes forskningsenheden også at støtte andre forsknings- og udviklingsprojekter i relation til produktion af juletræer.

Faktaboks

Om forskningsenheden

  • Forskningsenhed ledes af syv personer med repræsentanter fra Danske Juletræer, Grossistforeningen for juletræer og pyntegrønt, Danske Planteskoler, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) samt valgte repræsentanter fra bidragyderne.
  • Læs mere og tilmeld dig forskningsenheden på: www.christmastree.dk/om/forskningsenhed.aspx

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle