Det er let at få praktikplads i landbruget

Når landbrugseleverne skal have en læreplads, har de bedre muligheder end de af deres kammerater, som vil være elektrikere, bygningsmalere eller murere.

De andre erhvervsuddannelser har manglet praktikpladser til mellem 30 og 60 procent af deres elever siden 2009, men landbrugsskolerne har aldrig manglet mere end én procent i samme periode. Ofte er der endda elevpladser, som ikke er fyldt ud.

»Når vores grundforløbsklasser er færdige, er der en aftale til alle, som vil landbruget,« fortæller Kasper Hansen, som er praktikvejleder på Dalum Landbrugsskole. »Pladserne kommer ikke af sig selv. Vi kan være stolte af vores arbejde.«

Udviklingen kan for nogen virke lidt overraskende, da praktikstøtten blev afskaffet fra 1. januar 2014. Før 2014 kunne arbejdsgivere, der lavede en elevplads, få en kontant bonus, der svingede mellem 30.000 og 70.000 kr. I dag kan arbejdspladsen kun få refunderet lønnen, mens eleven går i skole. Derfor står landbruget selv med lønnen, som ligger mellem 11.000 og 17.000 kr om måneden.

»Vi har ikke haft problemer med elevpladser, men da refusionen røg, blev vi bekymrede. Heldigvis ser virksomhederne derude stadig fordelen i at have elever,« fortæller Jens Munk Kruse, forstander på Dalum Landbrugsskole. »Vi hører en gang imellem, at det er dyrt eller bøvlet at have en lærling, men mestrene derude tager dem alligevel. Det er vi meget taknemlige for.« »Vi ved jo også, at de kan få arbejde i den anden ende,« tilføjer Kasper Hansen.

Frugten af hårdt arbejde

Selvom noget af frugten kan tilskrives opsving i landbruget, kommer lærepladserne ikke af sig selv. Der understreger praktikvejleder Kasper Hansen.

»Jeg tror, landmænd er mere knyttet til skolerne, end mange andre håndværksmestre er til de tekniske skoler. Vi tænker lidt på samme måde. Vi er til stede på messer, kongresser og dyrskuer, og mange af vores gamle elever er nu selvstændige landmænd, som gladeligt giver nogle unge mennesker den chance, de selv fik,« siger han.

Arbejdet med at skaffe lærepladser har flere ben. For det første skal skolen skabe elever, som kan bruges i landbruget.

»Vi kan give dem værktøjet i hånden, men de skal lære at bruge det ude på gårdene. Mestre leder efter to ting: Er eleverne pålidelige, og vil de landbruget? Så skal de nok lære resten,« siger Kasper Hansen.

Kasper Hansen har dog en anden prioritet, som han finder næsten lige så vigtig. Han arbejder benhårdt på at følge op på både elever og mestre.

»I en tid, hvor alting ellers kan gå meget stærkt, vejer jeg den personlige kontakt højt. Derfor kan mestrene derude altid regne med mig, hvis de har bekymringer og tanker, eller har brug for at sparre,« siger Kasper Hansen.

»Man er ikke bare et kryds på en computer.«

Et ansvar for dansk arbejdskraft

For mange landmænd handler det at tage elever også om fremtiden. Flere landmænd, specielt de med avanceret udstyr, leder efter dansk arbejdskraft for at undgå misforståelser. Kasper Hansen fortæller, at landbrug i dag har meget avancerede løsninger, hvor kommunikationsfejl kan skabe store problemer.

Derfor tager flere landmænd et ansvar for at sørge for, der er dygtige dansksprogede landmænd i fremtiden.

»Der er også noget ideologisk i det. Man vil gerne lære fra sig og sikre sig, at nogen kan tage over,« siger Kasper Hansen.