Drone kan bære op til 30 kg i lasten

Tysk firma udvikler drone, der kan sprede efterafgrøder og sneglegift.

Det tyske firma Agronator har lagt en video ud på deres Facebook-side, hvor de præsenterer en drone, der kan bære en last med op til 30 kg.

Tanken bag udviklingen af dronen er, at landmænd fremover skal kunne sprede sneglegift eller udsæd af eksempelvis efterafgrøder fra luften - og uden hensyn til føret eller afgrødedække på markerne.

Egenvægt på 53 kg

Dronen måler 3,2 meter i diameter og er forsynet med otte propeller.

Uden last og batterier vejer dronen cirka 50 kg, og ved transport kan den foldes sammen, så den kan være bag i en varevogn.

Flyvetid på to timer

Agronator oplyser, at dronen kan sprede efterafgrøder på 2-24 hektar mellem hver opladning af batterierne.

Ved en medbragt last på 30 kg er flyvetiden ifølge Agronator cirka to timer.

Fire ting landmænd kan lære af vindmøllegiganten Vestas 24. september · 10:49

Ønskes længere flyvetid, kan noget af lasten erstattes med ekstra batterier.

Dronen kan flyve autonomt og kan således selv finde vej rundt på marken.

Ifølge virksomhedens Facebookside er dronen lige nu i de afsluttende testfaser.

Firmaet oplyser dog ikke noget om, hvad dronen koster.

På Facebook kan man se en video, hvor dronen spreder efterafgrøder.

Faktaboks

Agronator-droneBody

  • Kan bære op til 30 kg.
  • Kan bruges til at sprede efterafgrøder eller sneglegift.
  • Flyvetid cirka to timer.
  • Egenvægt: Cirka 50 kg.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu