Dyrker kernemajs for at udrydde væselhale

»Vi har størst problemer med væselhale, som er et stigende problem hos os. Vi er begyndt at dyrke tre års kernemajs i træk i de værste problemmarker for at komme væselhale til livs. Og det virker rimelig godt.«

Det fortæller Rasmus Jensen, elev på Bregentved Gods og første finalist ud af fire i den nye Græsukrudtsmester konkurrence, som holdes af Syngenta i samarbejde med LandbrugsAvisen og Seges, Planter & Miljø. Dommerpanelet består af Martin Clausen fra Syngenta, landskonsulent Jens Erik Jensen fra Seges og Merete Hattesen fra LandbrugsAvisen.

Årsagen til den gode effekt af majs er, at MaisTer virker godt på væselhale. Derudover sås majs jo sent i foråret, og det er en fordel, fordi væselhale primært spirer frem i efteråret. Dommerpanelet synes, det er en god og brugbar ide. Men advarer om, at MaisTer er en ALS-hæmmer og har samme virkningsmekanisme som øvrige minimidler (fx. Express, Ally, Hussar, Atlantis, Monitor etc.). Derfor er det en farlig strategi at satse på som eneste middel mod væselhale, da det øger resistenspresset

»Væselhale er altid dyr og svær at bekæmpe kemisk. Bedste kemi-løsning er en høj dosis af Boxer i blanding med Stomp plus opfølgning med Atlantis i efteråret. Om foråret er der kun nødløsninger. Men ellers er pløjning og meget vårsæd jo nummer et,« anbefaler Jens Erik Jensen.

Jordbearbejdning efter høst

På Bregentved praktiseres pløjefri dyrkning, så en øverlig jordbearbejdning er vigtig for at indarbejde halmen, fortæller Rasmus Jensen. Men faktisk er den bedste strategi mod græsukrudt at lade frøene ligge urørt på stubben efter høst.

»Græsukrudtfrø går bedst til, når de ligger urørt oven på jorden frem for at blive indarbejdet i jorden. Jo dybere de kommer, jo værre,« siger landskonsulenten.

Eneste undtagelse er gold hejre, der kvitterer positivt for en let jordbearbejdning.

Tidlig såning og græsukrudt

På Bregentved sås vintersæden i første uge af september som alternativ til efterafgrøder. Men det er det værste man kan gøre mht. græsukrudt, pointerer dommerkommiteen. Det er Rasmus Jensen klar over.

»Nej, tidlig såning og græsukrudt passer ikke særlig godt sammen. Tværtimod vil sen såning i kombination med falsk såbed være bedste strategi mod græsukrudt. F.eks. med pløjning først i september og såning efter 20/9. Men jeg er yngstemand på en stor bedrift, som også har andre hensyn at tage, så min indflydelse er begrænset,« siger han beskedent.

Sprøjter om natten

Sprøjtning i stille vejr er vigtigt for at undgå afdrift. Og det opnås ofte bedst om natten, hvor fugtigheden også er god. Derfor gik Bregentved sidste efterår over til natsprøjtning af al vintersæd med Boxer. »Vi har fået bedre effekt af midlerne ved natsprøjtning,« siger Rasmus Jensen. Den fremgangsmåde er Martin Clausen rigtig godt tilfreds med. Især fordi Syngenta og Seges har gjort meget ud af at informere om, hvordan afdrift fra Boxer-sprøjtning til fx frugtplantager undgås.

Dosering af kemi

Bregentved bruger fra 0,3 til 2,0 l/ha Boxer i efterårets hvedesprøjtning plus Oxitril, DFF mfl.

»Vi giver 2,0 liter Boxer efter græsfrø for at bekæmpe den store frøpulje af rajgræs,« siger han

I foråret følges op med Monitor, Cossack, Primus eller Broadway alt efter hvilke ukrudtsarter der er. Plus 220 g/ha Broadway i de yderste tre meter af alle hvedemarker og som pletsprøjtning mod rajgræs.

»Vi gør meget ud af at forhindre hejrearterne i at invadere markerne fra grøftekanter. Derfor sprøjter vi markkanterne med Broadway,« siger Rasmus Jensen, der heller ikke går på kompromis med Boxer.

»Boxer er bedst til at holde græsukrudt i skak og samtidig minimere resistensudviklingen. Så jeg synes, det er vigtigt at sætte ordentligt ind med Boxer, selvom det er dyrt.«

Sprøjte og dysevalg

Bregentved har to selvkørende Horsch Leeb PT 270 8.000 liter sprøjter med 36 meter sektionsopdelt bom, højdestyring, gps, injektion og nyt Prosystem luftstyring. Derudover er der monteret avanceret sensorteknik på bommen (GreenSeeker), som endnu ikke er taget i brug. Rasmus Jensen gav en god gennemgang af bedriftens sprøjteteknik.

»Hvis vejret er til det, bruger vi grøn 015 dyse med 90 graders spredevinkel, der sidder med 25 cm afstand. Så kan vi køre med bommen i kun 35 cm over afgrøden. Blæser det lidt op, har vi 025 luftinjektionsdyse med 110 graders spredevinkel, som vi også bruger til ukrudtsbekæmpelse. Her sidder dyserne med 50 cm afstand på bommen svarende til 50 cm bomhøjde. Injektion bruger vi mere og mere til pletsprøjtning i hvede og spildkorn i raps.«