Kommuner mener, at statens skove nu ikke længere drives som erhverv, og de vil derfor stramme skatteskruen.
En del mindre landmænd har kæmpet med, at Skat anså deres landbrug- og skovdrift for en hobby og ikke et erhverv.
Nu er et større pengeslagsmål mellem landets kommuner og staten er brudt ud i lys lue på en lignende baggrund, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Kommuner over en bred kam mener ikke længere, at statsskovene drives erhvervsmæssigt i ejendomsskattelovens forstand. Blandt andet indeholder skovens driftsplaner nu en lang række hensyn til biodiversitet og fritidsformål - og hovedfokus er ikke at drive skovbrug for at tjene penge på tømmer.
Derfor er kommunerne begyndt at ændre beskatningen af statsskovene fra at være en grundskyld til, at der skal betales en dækningsafgift for jorden. Det giver en lagt højere beskatning af skovene. I Naturstyrelsen Nordsjælland vurderer man, at beskatningen af skovene vil stige kraftigt.
Chefkonsulent Jan Kidholm, Naturstyrelsen i Nordsjælland, oplyser, at man inden for de seneste måneder har modtaget skrivelser fra samtlige fem kommuner i Nordsjælland for de statsskove, som den lokale enhed administrerer.
"Vi har skrevet til Hillerød, Halsnæs, Helsingør og Gribskov og fortalt, at vi ikke er enige i deres vurdering, da vi mener, der er tale om erhvervsmæssig drift. Vi har netop modtaget varslingsbrevet fra Fredensborg, og de vil få samme svar," siger han.
Han vurderer, at beskatningen af de nordsjællandske skove vil stige til fire gange dagens niveau, hvis kommunernes vurdering ligger til grund.
"På landsplan tales der om en øget kommunal beskatning på 120-160 millioner kroner for statens skove," siger Jan Kidholm.
