Fugle døde af sult – ikke sygdom

De 110 fugle, der i sommer blev fundet døde på Christiansø, døde af naturlige årsager.

En obduktion af 15 af de 110 døde fugle, der blev fundet på Christiansø i sommer viser, at sult var dødsårsagen.

Det skriver DR.dk.

"Vi så nogle meget formindskede organer, da vi åbnede fuglene. Leveren var bleg-gul og der var intet organfedt. Fuglene var så afmagrede, at de havde væske i bughulen. Det er klassiske kendetegn på underernæring," fortæller Svend Erik Garbus.

Han skriver speciale om edderfuglene på Christiansø og har deltaget i obduktionen af de døde fugle.

Fuglene er en del af en ynglekoloni i fremgang og blev obduceret fordi eksperter var nervøse for, om der igen var udbrudt sygdom i ynglekolonien.

"Men ingen af fuglene har tegn på sygdom. De har primært lidt sultedøden," siger Svend Erik Garbus.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle