Hvert år kommer der 100.000 flere gæs til middag

De fjerne bjæf højt oppefra leder først tankerne i retning af flyvende hunde. Men så bliver himlen fuld af tunge fugle, der lægger an til landing. Et øjeblik efter er der gæs i gang med at fylde kroen op fra det grønne tag-selv-bord hér, dér og allevegne.

Det er bramgåsen, let at kende på sine farveaftegninger og sit gæk, som mest af alt minder om hundegøen, der er landet som denne uges møgdyr. Lad det være sagt med det samme: Bramgåsen er ikke den eneste gåseart, som volder landmanden problemer, når den æder sig mæt på markerne. Alligevel må den finde sig i at blive taget ved vingebenet her. For det første er antallet i løbet af få år eksploderet. For det andet er den fredet ifølge et gammelt EU-direktiv. For det tredje er den udmærket klar over, at den ikke for alvor risikerer at blive skudt og derfor ikke er til at skræmme væk fra spisekammeret.

Store skader lokalt

»Vi kender ikke det samlede skadesomfang. Men lokalt kan gåsen virkelig være et dyrt bekendtskab«, siger næstformand i Vildtforvaltningsrådet, Henrik Bertelsen, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer i rådet.

»Enkelte landmænd kan godt opleve skader på marker og afgrøder i 100.000 kroners-klassen. Bramgåsen bliver typisk i Danmark i lang tid, inden den tager til ynglepladserne i det nordlige Skandinavien og Rusland. Derfor kan man være uheldig, at de også når at æde hele det første slæt græs, inden de flyver mod nord,« siger Henrik Bertelsen.

Bevæbnet med kort næb

Bramgåsen er udstyret med et kort og kraftigt næb, der er eminent til at bide græsset helt i bund. Derfor vil man kunne opleve græsmarker, der er bidt helt »ned under golfbane-græs,« som Henrik Bertelsen siger.

»Det kan være svært at komme sig efter sådan en nedbidning. Forestil dig en vintersædsmark, hvor 20.000 gæs har græsset i en periode, der veksler mellem frost og tø. Så er det trampet ned som en gammeldags hønsegård.«

For skud

I lyset af den enormt store vækst i bestanden er muligheden øget for at skyde flere gæs - eller regulere, som det hedder på jæger-newspeak. En tilladelse til bramgåsejagt gives til højst to fugle om dagen og maksimalt 20. Et omfang, som Henrik Bertelsen tvivler på har den helt store virkning:

»Jeg er sikker på, at reguleringsmulighederne ingen bestandsmæssig betydning har. Og selv med egentlig jagt kan jeg frygte at det bliver svært at stoppe fremgangen. Jeg håber, at vi med en international forvaltningsplan i 2018 får de fornødne muligheder og værktøjer. Gæssene er ikke kun et problem for landmænd.«