Irske landmænd smider tøjet i ny kalender

En gruppe irske landmænd smider t-shirts og poloer i succes-kalender.

Nuttede lam, slimede snegle og en brølende ko. Ja og så en masse topløse, irske landmænd.

Det er essensen af næste års irske landmandskalender, som planlægges af Ciara Ryan og fotograferes af Ian Shipley.

2016-versionen blev en stor sællert og i Irland solgte den bedre end en kalender med One Direction. Landmandskalenderen fik også stor omtale udenfor det græsgrønne land, og der indløb flere ordrer blandt andet fra USA.

For at øge salget, hvis overskud går til den velgørende organisation Bothar, bad arrangørerne de irske landmænd om at smide t-shirts og poloer. Det gjorde de nemlig ikke i 2016-kalenderen.

»Mændene var med på ideen og formåede at smile, selvom de frøs en anelse uden deres overtøj,« fortæller fotograf Ian Shipley.

Kalenderen koster knap 100 kroner og kan bestilles på www.farmercalender.com.

Du kan se alle billederne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle