Kartelsag trækker ned i succes-regnskab fra Lantmännen

Lantmännen leverer rekordoverskud, som dog er plettet af kartelsag.

Den store, svenske grovvarekoncern Lantmännen leverede i 2016 et overskud på 1,5 milliarder svenske kroner, svarende til 1,2 milliarder danske kroner. Det er rekordoverskud.

Det kunne dog have været større.

Det trak ned, at Lantmännen har sat 300 millioner svenske kroner af i forbindelse med, at EU-Kommissionen undersøger energidivisionens for ulovlige prisaftaler omkring ethanol. Lantmännen oplyser, at de samarbejder fuldt ud med EU-Kommissionen.

Det trak til gengæld op, at Lantmännen har fået forsikringserstatning for et nedbrændt bageri Belgien.

Rekordregnskabet drypper af på andelshaverne, som får knap 400 millioner danske kroner samlet efterbetaling samt en ekstra udbetaling.

Efterbetalingen er på 2,5 procent, hvilket er et halvt procentpoint mere end året forinden.

Division Landbrug havde et overskud på 318 millioner svenske kroner, hvilket var 81 millioner kroner højere end året før. Også de øvrige divisioner - Maskiner, Energi, Levnedsmidler og Virksomheder - oplevede fremgang.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle