KL og L&F: Gør noget ved vandløbsloven

Den gældende lovgivning på vandløbsområdet er etableret for mere end 30 år siden. Den opdaterede dengang lovens traditionelle kerne til datidens udfordringer. I dag skaber klimaforandringer andre udfordringer, som måske bedst løses med afsæt i en opdateret lovgivning.

Sådan skriver L&F og KL i et fælles brev, som tidligere på ugen blev sendt til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) med en opfordring om hurtigst muligt at se nærmere på behovet og mulighederne for at ændre vandløbsloven.

»Der er behov for en grundlæggende revision af vandløbsloven, fordi naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven i den nuværende udformning er en hindring for kommunerne, når der skal laves effektiv klimatilpasning og vandparkering. Hvis vandafledningen skal sikres, er det nødvendigt at regulere,« forklarer Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

L&F har gennem flere år arbejdet for en forbedring af vandafledningen på de danske marker, og den hidtidige justering af regulativer og af grødeskæringspraksis er ikke tilstrækkeligt. Kapaciteten skal op, fordi der i dag er flere befæstede arealer, eksempelvis veje og stier, end tidligere, mens kapaciteten i vandløbene ikke er øget tilsvarende.

»Klimaet har også ændret sig, så nedbøren kommer på en anden måde, end den gjorde for 30 år siden,« forklarer Lars Hvidtfeldt.

Faktaboks

Sagen kort

  • Landbrug & Fødevarer har sammen med KL sendt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en opfordring om at sætte gang i et lovforberedende arbejde om vandløbsloven.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle