Kommune tvinger landmænd til at stoppe med at sprøjte

Sig ja frivilligt - eller vi tvinger dig. Sådan lyder essensen af et brev fra Aarhus Kommune til 10 lodsejere, der ikke har reageret på et tilbud om frivilligt at fraskrive sig retten til at sprøjte deres marker. Eller som Bo Vægter, geolog hos Aarhus Kommunes vandværker, udtrykker det: Hvis ikke vandværkerne kan lave frivillige aftaler, »vil kommunen bruge miljøloven til at give påbud til lodsejerne.«

Og den proces vil de ifølge brevene gå i gang med på mandag.

For lille erstatning

Aarhus Vand har gennem nogen tid arbejdet for, at 107 lodsejere skulle opgive retten til at sprøjte i alt 623 hektar omkring Beder. Kun 34 landmænd med i alt 143 hektar har frivilligt sagt ja. Dermed mangler de accept på 480 hektar. Og det er de hektar, kommunen nu skal have fat i.

Erstatningen udgør i omegnen af 50.000 kr. i gennemsnit for at få tinglyst, at de aldrig må sprøjte markerne mere. Erstatningen bliver fastsat individuelt for hver enkelt ejendom af en ejendomsmægler, der ser på ejendommens forringede salgspris, når man ikke må sprøjte.

Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, er meget kritisk over for fremgangsmåden.

»Deres ejendomsværdier falder meget mere. Jord, der har fået tinglyst sådan et åg, er intet værd,« siger han.

L&F: Unødvendigt

Landbrug & Fødevarer er stærkt kritiske over for Aarhus Kommunes fremfærd og har skrevet til borgmester Jacob Bundsgaard. I brevet påpeger L&F, at der er en række juridiske krav, som Aarhus Kommune ikke opfylder. Viceformand Lars Hvidtfeldt mener ikke, at regelret brug af sprøjtemidler skader drikkevandet.

»Det er uanstændigt, det de skriver til landmændene. De tilbyder et latterligt lille beløb i forhold til det, landmændene skal give afkald på,« siger han.

Han mener ikke, der er noget fagligt grundlag for, at man skal holde op med at sprøjte på markerne.

»Miljøstyrelsen har godkendt midlerne og taget højde for, om de vandrer i jorden. Derfor er vi uforstående over for, at de vil have et yderligere forsigtighedsprincip,« siger han.

Ifølge Lea Frimann, kontorchef i Miljøstyrelsen, beskytter godkendelsesordningen for pesticider, at grundvandet under 95 procent af sandjordene og omkring 90 procent af lerjordene ikke påvirkes ved regelret brug af pesticider. For at beskytte de sidste jorder, kan kommuner ifølge miljøbeskyttelsesloven kræve yderligere tiltag.