146 landmænd, der er gået konkurs i år, har i gennemsnit været på deres bedrifter i hele 19 år. Det er væsentlig længere end i andre brancher.
Èn nåede kun at have egen bedrift i under to år. En anden havde været landmand helt siden 1971.
Fælles for dem begge er, at de blev erklæret konkurs i år og derfor efter al sandsynlighed enten allerede har eller snart skal forlade deres bedrift og hjem.
LandbrugsAvisen har gennemgået alle årets konkurser i landbrugsvirksomheder for at kortlægge, hvor kort eller lang tid landmændene nåede at være i erhvervet, før det gik galt.
Tallene viser, at det i gennemsnit var yderst erfarne folk, der endte med at gå konkurs. 18,9 år nåede deres selskaber at være registrerede, før de måtte gå den tunge vej i Skifteretten; enten frivilligt eller på bankens forlangende.
Det er væsentlig længere levetid end for en virksomhed i andre brancher, viser tal fra Danmarks Statistik. Her er en konkursramt virksomheds levetid i gennemsnit 7-8 år.
Har ofte investeret
Hverken Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges og Jesper Lyhne, direktør i Landbrugets FinansieringsBank, er overraskede over, at det som helhed set er erfarne landmænd, der går konkurs.
»Næsten alle de kunder, vi har lavet rekonstruktioner for, er plus 40. Det passer meget godt med, at de er etableret i 1990’erne. De har typisk overtaget en ejendom, da de var midt i tyverne og efter nogle år har de gennemført investeringer. Og det er så nogle af dem, det er gået galt for,« mener Jesper Lyhne.
Klaus Kaiser er enig.
»De, der etablerede sig i 1990’erne, har typisk ekspanderet i nullerne, og de har så købt dyrere, end gælden har kunnet forrente,« siger han.
Samtidig påpeger han, at de, der etablerede sig i nullerne, har købt til opskruede priser, hvilket gør det svært at få en høj nok indtægt.
Trist med unges fald
Noget, som begge branchekenderne bider mærke i, er, at der er syv, der etablerede sig i 2013, der er gået konkurs.
»Det er almindeligt kendt, at man har prøvet at få nogle ejendomme omsat ved at lave attraktive finansieringspakker til unge. Men nogle af dem har været for optimistiske og man har ikke været grundig nok, når det gælder investeringer og vedligeholdelsesefterslæb. Så kører den nye ejer hurtigt fast,« mener Jesper Lyhne, der er bekymret for generationsskiftet i landbruget, når de unge, der lykkes med at komme ind i erhvervet, må forlade det igen.
Klaus Kaiser peger her især på priserne på svin og mælk de sidste år.
»Der har ikke været særlig mange etableringer, for det har været svært at finde finansielle partnere. Det er ganske vanskeligt at komme i gang med så stor en investering, hvis priserne er lave,« mener han.
Faktaboks
Sådan har vi gjort
- LandbrugsAvisen har ved hjælp af Statstidende kortlagt samtlige konkurser hos landmænd i 2016.
- Konkurserne er krydstjekket med CVR-registret for at sikre, at der er tale om en landmand. Her har vi fundet startdatoen for landmandens selskab. Langt hovedparten er enkeltmandsvirksomheder.
- Vi kan ikke udelukke, at enkelte landmænd har omdannet deres selskab fra enkeltmandsvirksomhed til A/S eller omvendt og derfor står som værende »nyere« etableret end reelt. Samtidig kan man have etableret sit selskab noget tid før, at det lykkes at købe en gård. Vi vurderer dog, at dette kun vil give mindre forskydelser i statistikken.
- I/S’er er ikke medtaget i opgørelsen. Det skyldes, at de ofte er dannet af en erfaren og en yngre landmand i forbindelse med generationsskifte eller samarbejder, og at de derfor kan forskubbe det samlede billede. Derfor er det samlede antal konkurser i år også højere.
