Af Professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Hvis man ikke kan få den, man elsker, så må man lære at elske den, man får. Det gælder ikke kun i parforholdet, men også i arbejdet. I landbruget kan det samme siges om efterafgrøderne, der i alt for mange år er blevet betragtet som en chikane. En sådan holdning fremmer jo ikke ligefrem den gode udnyttelse af efterafgrøderne.
Måske ville alt være lettere og mere givtigt, hvis man starter med at elske den, man får. Så har man jo også mulighed for at præge situationen lidt. Elskede efterafgrøder bliver omhyggeligt udvalgt og udsået, og der sørges for en god etablering og opvækst.
Vigtigt virkemiddel
Jeg har i snart mange år været ansvarlig for langvarige forsøg med planteavlssædskifter i både økologisk og konventionel planteavl. Her har vi studeret sædskifter både med og uden efterafgrøder, og vi har bl.a. målt kvælstofudvaskningen. På tværs af alle årene og forskellige forsøgssteder fandt vi, at efterafgrøder reducerede kvælstofudvaskningen med ca. 20 kg N/ha. Efterafgrøder er dermed et af de vigtigste virkemidler til at reducere kvælstofudvaskningen.
Aarhus Universitet revurderede sidste år størrelsen af marginaludvaskningen, altså hvor stor en del af hvert kg tilført kvælstof i handelsgødning, der udvaskes. Denne værdi er nu sat til ca. 20 pct, men med variation mellem jordtyper og nedbørforhold. Med en værdi på 20 pct. kræver det, at der sker en reduktion i gødskningen på 100 kg N/ha for at give en lige så stor udvaskningsreduktion som brug af efterafgrøder. Med et så stort krav til reduktion i gødskningen kan man vel enten kun hade miljøreguleringen eller elske efterafgrøderne.
Godt med blandinger
I vores forsøg med økologiske og konventionelle sædskifter brugte vi efterafgrøder med bælgplanter i de økologiske systemer, mens bælgplanter var udelukket i efterafgrøderne i de konventionelle systemer. Bælgplanterne i de økologiske systemer bidrager til kvælstofforsyning gennem biologisk N fiksering. I øvrigt brugte vi i stort omfang blandinger af flere arter i begge systemer. Blandinger giver en bedre sikkerhed for god etablering og er også med til at stabilisere eftervirkningen af efterafgrøderne.
I de konventionelle systemer har vi desværre ikke kunne konstatere noget sikkert merudbytte for brug af efterafgrøder. Den sparede kvælstofudvaskning er derfor især gået til at opbygge en større kvælstofpulje i jorden. Det hænger sammen med, at efterafgrøderne tilfører mere organisk stof til jorden, som opbygger jordens pulje af både kulstof og kvælstof. Det fører på længere sigt til en mere frugtbar jord, som også giver højere udbytter, men på kortere sigt kan udbyttegevinsterne være små eller helt manglende.
I de økologiske systemer gav bælgplanterne i efterafgrøderne på tværs af alle afgrøder i sædskiftet et øget kvælstofudbytte på ca. 20 kg N/ha. Dette svarer ca. til en eftervirkning (sparet kvælstofgødskning) på 50 kg N/ha. Tilsvarende eftervirkninger må forventes, også hvis der bruges bælgplanter i efterafgrøder i konventionel planteavl.
Må ikke tage over
Det er dog meget vigtigt, at bælgplanterne ikke bliver for dominerende i efterafgrøden. Hvis bælgplanterne helt tager over, bliver efterafgrøderne ikke effektive nok til at reducere kvælstofudvaskningen, og der risikerer at komme øgede udvaskningstab i løbet af vinteren. Der skal med andre ord tilstræbes en god balance mellem bælgplanter og andre arter i blandingen. Hvis det er tilfældet, skabes en god udvaskningsreducerende effekt samtidig med, at der samles kvælstof til de efterfølgende afgrøder og opnås en god og stabil forfrugtsvirkning.
Der er fortsat stærke begrænsninger på brugen af bælgplanter i de lovpligtige efterafgrøder. Dette skyldes frygten for, at bælgplanterne bliver for dominerende og derigennem øger risikoen for kvælstofudvaskning. Dette kan undgås ved korrekt valg af efterafgrødeblandinger og ved at sikre, at efterafgrøden først nedmuldes om foråret. Efterafgrøderne kan dog helt sikkert blive et endnu bedre aktiv for landbruget, hvis vi gennem innovation og forsøg øger sikkerheden i deres etablering og samtidig finder nye måder at øge eftervirkningen.
Gavner både natur og tegnebog
Der er mange andre fordele ved efterafgrøder. De giver en bedre jordstruktur. De mindsker jorderosionen, og de giver mere liv i jorden. Efterafgrøder øger ikke kun livet under jorden, - også over jorden bidrager efterafgrøder til en bedre fauna og dermed til bedre vilkår for jagt. Det gavner ikke kun naturen, men også tegnebogen. Der er rigtig mange fordele ved efterafgrøder, især hvis de passes og plejes, som var de ens egne elskede børn.
