Landmænd uden elever: Elevtimeløn skal sænkes mere end fem kr.

CEPOS fremlagde tidligere på måneden en analyse, der foreslår, at en sænkning af elevlønne med fem procent, ville frigive 2.200 flere praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne.  

Fem kroner mindre i timeløn til eleven er ikke nok, viser landmænd - der ikke har elever - svar i en undersøgelse lavet af LandbrugsAvisen.

Vi har også stillet landmænd, der har elever, samme spørgsmål. Læs deres svar her.

SpørgsMÅL: Hvis elevlønnen fra fem procent lavere, ville du tage en elev?

• Nej, min bedrift er ikke stor nok
• Der er stadig ikke råd  til en ekstra mand på bedriften
• Deres skoleforløb passer ikke sammen med min produktion, og det er for dyrt, når vi samtidig skal betale for skole 
• Jeg har for lille bedrift
• Fordi bedriften har brug for en veluddannet og selvstændig medarbejder, og der er ikke plads til flere!
• De er her for kort tid ad gangen, oplæring tager for meget tid
• Det er udgifterne i forbindelse med skole, der rykker 
• Ikke behov
• Ønsker en medarbejder, der kan arbejde selvstændigt
• Har kun en ansat, som har noget ansvar
• Stadig for høj løn
• For lille bedrift
• For høj løn alligevel
• Jeg er ikke inde i reglerne for at have en elev
• Har ikke arbejde til medhjælp
• Har udenlandske medarbejdere pga deres fleksibilitet
• Den skal være lavere
• Har ikke brug for
• Det koster 206.000 kr. i omkostninger at have en elev ca., det er alt formeget 
• Har ikke brug for en elev
• Enmands-bedrift
• Løn og løn underskoleophold er for høj. Prøv at sammenlign med tømrerlærlinge, automekaniker og lignende
• Min produktion er for lille
• Stadigvæk for dyrt
• Lønnen er alt for høj i forhold til at eleven også skal på skole ind imellem
• Har for lille produktion 
• For meget administration 
• For  høj startløn
• Det er for tidskrævende, når man er en enkeltmandsvirksomhed, skoleophold betyder for meget.
• Bøvl og for mange regler hvad de må og ikke må
• Der er kun arbejde til mig selv
• Ingen produktion
• Det gør ingen forskel på økonomien
• Stadig alt for høj løn
• Behovet for mere hjælp er ikke påtrængende
• Det er skoleopholdets økonomi, der ødelægger det
• Vi har ikke tid og overskud til et ung menneske, som skal lære noget 
• Har kun en ansat, som før nævnt har været her længe
• Jeg har ikke brug for mere arbejdskraft
• Har kun 26 ha
• Har ingen ansatte
• Der er ikke arbejde nok
• Stadig for dyrt
• Er stadig for dyre
• Har ikke behov-og hvis endelig,så betyder det intet med den rigtige
• De vil for lidt
• Stadigvæk for høj løn, især under skoleophold
• Der skal større fald til for at det gør en forskel
• Det er stadig for høj en løn i forhold til andre ansatte
• Smider ikke bare min flexjobber ud, uden anden grund
• Stadig for dyrt. 
• Det er for dyrt - en elev skal oplæres, ikke tjene sin egen løn.
• Bedriften forvlille
• Arbejdsmoralen er for dårlig, og skolerne præger eleverne i en negativ retning
• 5 kr. er ikke nok. Deres tillæg for weekend og overarbejde er alt for meget. Det er de slet ikke værd!
• Ikke behov for medhjælp
• Ikke betale under skoleophold
• Det er skoleopholdet der er problemmet
• Synes at de har rigtig svært ved at være deres løn værd, men det er måske fordi der er så forholdsvis dårligt afkast af landbrug i det hele taget.
• Det er ikke lønnen der er årsagen
• mindst 10 % ned
• Vi skal have lønnen i skoleperioden  over på su.
• Jeg ønsker ikke at fyre en loyal ukrainer, som har været her i 9 år
• Der er stadigvæk for mange ekstraomkostninger ved skoleophold
• Enkeltmandsbedrift
• Bedriften er ikke stor nok til det
• Vi skal have fjernet feriepengene og lavere timeløn for de kan tjene den hjem til os
• Nogle elever er dygtigere end basislønnen, andre er ikke det halve værd, og det er ikke muligt at skelne. Der er ingen aftalefrihed, så man f.eks. kunne give nogle tvivlsomme kanditater en lavere opstartsløn med mulighed for stigning efterhånden, som de bliver dygtigere. Vi har haft mange unge mennesker under uddannelse, og jobcenter, kommune, landbrugsskole, specialskoler mm. vidste godt, at det unge menneske vi gav chancer/job ikke var fuld løn værd og turde stå ved det. I dag er de måske godt klar over, at nogle skal have en ekstra kærlig hånd, men tør ikke gøre noget, for de risikerer at "nogen kommer efter dem" (ledere, journalister, fagforeninger mm.) hvis de tager ansvar. Det er simpelt hen alt for fuld af kontrol og administration og alt for lidt tillid. 
• Stadigvæk alt for dyr. Meget dårlig system med løn hvis elev går i skole. Alt for lidt theori i skolen og dårlig faglig nivo inden elever kommer ud på gården. 
• Op til 50 procent mindre i andre erhverv. 
• Forkert at de er på skole i høsten
• Det batter for lidt
• Fordi mange elevers faglige niveau ikke matcher lønnen.
• 5% ? Det er stadig alt for højt set i lyset af fleksibiliteten, oplæringen og arbejdsindsatsen.
• Stadig for høj i forhold til hvad de generelt kan
• Det er ikke en afgørende faktor
• Ustabile
• Har ikke behov for en
• 5 procent er stadigvæk for hoj
• Det er stadig for meget
• Med den indtjening der er som selvstændig landmand bliver man nødtil at sænke sine omkostninger og bruge billig stabilt og effektive medhjælpere. Det er en trist udvikling, men det er en realitet 
• Stadig for dyrt i forhold til arbejdsevne/indsats
• Hvorfor skal jeg give penge for at uddane de unge danskere, hvis det var en lærer ville samfundet skulle betale både skole og lærere. Det er på tide at samfundet betaler det det koster at have erhverv og arbejdspladser.
• Er et meget lille landbrug
• Ikke arbejde til elev
• Det er ikke lønniveaet , det er kvaliteten af elever
• Løn under skoleophold.1.års elev have S.U...
• Forkælede unge 
• Vi har ikke råd til at have ansatte
• Jeg syntes de er for dyre i forhold til det de kan og så alt det papirarbejde og skoleophold, og de ting man ikke må sætte dem til
• Løn forskellen mellem en elev og uddannet er for lille
• Har ingen ansatte
• Stadig for høj
• Passer ikke til min produktion
• Forskellen til en ufaglært er for lille, og de ufaglærte kommer ofte med en bedre livserfaring ( de er ældre)
• Det er et meget lille beløb
• Der er ikke arbejde nok
• Har ikke tid til en elev, da jeg arbejder udenfor bedriften
• Lønnene er ikke det primære, men motivationen 
• En elev belaster idag virksomheden med ca. 134 kr/time i gennemsnit i hele læretiden. Det er for meget. Vi skal ned på det samme som i andre erhvervsuddannelser.
• Stadig ikke på niveau med udenlandsk arbejdskraft. Mht arbejdstider og arbejdsmoral
• Alt for dyr, for mange regler
• Ikke relevant
• Ikke arbejde nok
• Men ikke på grund af de 5 %
• Der er for mange der kan for lidt, dermed for dyrt i forhold til en uddannet
• Danske elever mangler motivation og arregement
• Kan ikke finde løn til medarbejder
• Lønnen er stadig væk for høj og desuden er der alle de andre ulemper. 
• Eleven skal ha alt for meget i løn i forhold til at de skal ud og lære. Skole opholdet burde være S.U.
• De danske elever mangler arbejdsmoral
• Er stadig for høj.
• På grund af landbrugets størrelse og egen alder
• De 5 kr er ikke afgørende
• Der er ikke råd til både at lønne elev på skole og have en ansat
• Der er kun arbejde til 1 medarbejder
• Det er ikke lønnen, men den tid der fragår mig eller anden højtlønnet medarbejder til instruktion
• Vi har to pragtfulde medhjælper på skånejob, som virkelig vil deres arbejde.
• Det er ikke kun løn der er et problem men også vilkår omkring ansættelse ( arbejdstider, arbejde alene ) og arbejdsområder 
• Det er ikke lønnen men deres indsats der skræmmer
• Hvis elever fik SU under skoleophold vil det blive atraktivt.
• Pga. 3F´s indblanding i regler om sygdomsindmelding
• Der er formange følgeudgifter så som, feriepenge, pension, løn under skoleophold, eller også er tilskudet for lille
• Input/output forholdet er forsat skæv. For stor indsats økonomisk i forhold til udbyttet. 
• Fordi de er ikke forberedt til at skabe værdi