Lave kvægslagtninger i årets første seks uger

Af Christie Nielsen, markedsanalytiker, Landbrug & Fødevarer

Kvægslagtningerne på virksomheder med klassificering var i årets første seks uger på 49.618, hvilket er 5 pct. lavere end i samme periode 2016. De færre slagtninger skyldes lavere tilførsler som følge af høje slagtninger i 2016 og stigende mælkepriser de seneste måneder. Der ses således en tendens til, at flere landmænd holder dyrene i stalden frem for at sende dem til slagtning.

Vi skal tilbage til 2012 for at se lige så lave kvægslagtninger i starten af året. I 2012 blev der i årets første seks uger slagtet 49.284 dyr. I de mellemliggende år har slagtningerne været godt over 50.000 stk. i den tilsvarende periode.

I 2016 var det især slagtninger af køer og kvier, som bidrog til en stigning i det totale antal slagtninger for hele året. I de første seks uger af 2017 er slagtningerne af køer 13 pct. lavere end de første seks uger af 2016. Der er således slagtet 3.100 færre køer i 2017, end der blev slagtet i den tilsvarende periode i 2016.

Nedenstående graf viser desuden, at antallet af slagtede kvier er steget sammenlignet med perioden i 2016. Der er således slagtet 4 pct. flere kvier i de første 6 uger af året.

Det er ikke kun i Danmark, at det relativt lave antal slagtninger gør sig gældende. I januar var der flere steder i Europa, der rapporterede om lignende forhold.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle