L&F: Kæmpe sejr for realistiske miljømål

Lars Hvidtfeldt glæder sig over, at de danske miljømål nu skal evalueres.

"Det her er en kæmpe sejr. Det er en evaluering, vi har efterlyst i årevis og presset på for, da vi mener, at der er fejl, mangler og store usikkerheder i det faglige grundlag, der ligger bag Vandområdeplanerne."

Sådan siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, efter Miljø- og Fødevareministeriet har meldt, at det internationale ekspertpanel, der skal evaluere de danske kvælstofmodeller, nu er nedsat og vil gå i gang med arbejdet.

"Det er meget vigtigt med realistiske miljømål. Det er en forudsætning for et stærkt fødevareerhverv i Danmark," siger L&F-viceformanden.

Rapporten ventes til september.

”Landbrug & Fødevarer kender ikke de valgte forskere, men vi mener umiddelbart, at der er lagt op til en evaluering med en god tyngde og bredde i kompetencer. Vi vil vurdere panelet på kvaliteten af deres kommende evaluering, og her forventer vi, at den vil påpege grundlæggende fejl og mangler i det faglige grundlag bag det reduktionsmål på 13.000 tons kvælstof, som ligger bag de gældende reduktionsmål," siger Lars Hvidtfeldt i en skriftlig kommentar.

"Landbruget har næsten allerede halveret udledningen af næringsstoffer de sidste 25 år, og vi mener ikke, at der er fagligt grundlag for de yderligere store reduktioner som vandplanerne lægger op til," siger han.

Det er positivt at se, at der bliver lyttet til landbruget siger han.

"Det er afgørende, at hver en sten bliver vendt, hvis landbruget skal lave så store reduktioner, som vandplanerne lægger op til, da det ellers vil det blive en meget dyr omgang for både erhverv og samfund."
 
 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle