At harebestanden skulle lide under mangel på ukrudt er nok en "plantet" myte. Med den kan man bedre begrunde storstilede undersøgelser. Det, du påstår - at sådanne findes - kan du sikkert dokumentere. Spørgsmålet er jo så nok, om kommende ikke vil komme til de resultater, der jo ifølge dig allerede foreligger? Man "praktiserer" jo som mere og mere afsløret meget målrettet i Skov- og Naturstyrelsen?
Den drægtige hare foretrækker en ikke alt for lang afgrøde til dens fødselsomgivelse. Aldeles gerne græsarealer (førhen ofte kløver-rigt). Hvor disse marker "holdes" til staldfodring, er behandlingsindekset vel oftest oppe på fire. Intervallerne i den tid, hvor hovedparten af killingerne bliver født, kan du selv gætte dig frem til. I denne afdeling er det let at forholde sig til negative overlevelsestal - her efterlyses ingen myter tæt på nul!!.
På udprægede sukkerroe-egne - de var vel de første arealer, hvor man bekæmpede ukrudtsprøjtning konsekvent, er harebestanden vel nok noget stærkere end hvor staldfodring ved siden af økologien er fremherskende.
Jeg har år tilbage oplevet disse januar/februar harekillinger (vel næppe meget lækkert ukrudt til dem), der i april/maj spankulerede rundt som halvstærke. Deres overlevelseschancer er nok forholdsvis større end de forårsfødte? Gemmesteder er jo mere begrænsede. Sådan lidt "halvåbne" skovarealer er her til hjælp. Halvåben står her ikke for diverse spadserende med deres løse hunde, med halvåben er tænkt på harens flugtveje.
M. Christiansen, Bylderup Bov
