Dyreværnsloven fylder 100 år med en lang række opstramninger i bagagen. Men professor mener, at lovgivning mod bedre velfærd for landbrugets dyr er gået i stå.
Dyreværnsloven, der i næste uge fylder 100 år, har været med til at fremme dyrevelfærd i Danmark. Indtil for 10 år siden kom der løbende stramninger til landbruget, men det har politikerne sat på hold af skræk for at komme til at forværre landbrugets internationale konkurrenceevne, mener professor på Københavns Universitet Peter Sandøe.
»I de seneste år er arbejdet med at give dyrene bedre velfærd via mere lovgivning stort set gået i stå. Politikerne er klart bange for at forværre landbrugets konkurrencesituation,« siger Peter Sandøe.
I den situation kan en markedsdrevet tilgang være en alternativ mulighed for at skabe bedre dyrevelfærd i Danmark, mener professoren.
Områdechef i Afdelingen for Veterinærpolitik hos L&F Per Olsen har stort kendskab til dyreværnsloven og dyrevelfærden i Danmark. Han ser markedet som en positiv måde at fremme dyrevelfærden uden om en lovgivning.
»Vi har rykket os ekstremt meget på dyrevelfærdsfronten de sidste 25 år, men det er blevet sværere at lovgive på dyrevelfærd i EU. Så er den markedsdrevne tilgang et godt alternativ, dermed bruger man også gulerod i stedet for pisk,« siger Per Olsen.
Mandag 23. maj holder loven 100 års jubilæum.
