Ny forening ønsker bedre fødevaredebat: Ikke nok med minister-svineselfies

Tværfagligt Fødevareforum er en ny forening for studerende.

En gruppe af studerende har startet en ny forening, der hedder 'Tværfagligt Fødevareforum'.

"Formålet med foreningen er at løfte fødevaredebatten op på et højere niveau," forklarer statskundskabsstuderende Marie-Louise Risse Boisen Thøgersen, stifter og formand for foreningen.

Foreningen har eksempelvis skrevet et debatindlæg i Politiken, hvor de opfordrede unge til at gå mere op i mad. De langede også ud efter fødevareminister Dan Jørgensen (S).

"Trods et utal af svineselfies har fødevaministeren ikke formået andet end at skabe en halvtam debat om noget så banalt som nationalretten. Men er der virkelig ikke andre fødevarepolitiske problemstillinger, der er mere relevante?," spurgte Iben Krog Rasmussen, Tine Engedal, Marie-Louise Risse Boisen Thøgersen og Steffen Hindhede Kristensen i læserbrevet i Politiken d. 25. februar.

Foreningen har allerede afholdt et arrangement om GMO'er, hvor 150 studerende dukkede op. De har også afholdt et arrangement om økologi, hvor ca. 400 studerende dukkede op.

To af de aktive er de to studerende, der har lavet et video-modspil til Danmarks Naturfredningsforening.

Lige nu er foreningen i gang med at arrangere et debatarrangement om Ruslandskrisens betydning for danske landmænd. Henrik Zobbe og professor v. statskundskab Jens Ladefoged holder oplæg. Derudover er EU-parlamentariker Jens Rohde (V) inviteret.

I bestyrelsen sidder udover formanden Marie-Louise Risse Boisen Thøgersen tre andre studerende:  Iben Krogh Rasmussen, Tine Engedal & Steffen Hindhede Kristensen. Foreningen har ikke decirede medlemmer, men alle kan være med til at skabe nye arrangementer.

Link: Se deres Facebook-side, som over 600 synes godt om, her.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle