Primærbestyrelse med fire nye medlemmer på plads

På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i sidste uge fik fire nye medlemmer plads i primærbestyrelsen.

De fire er Bjarne Larsen fra Jysk Landbrug, der afløser Claus Christensen som formand for Region Syd. Antoni Stenger fra Sønderjysk Familielandbrug, der afløser Kurt Jørgensen fra nf plus efter valget ved Familielandbrugets årsmøde i sidste måned. Erhvervfjerkræsektionens formand Martin Hjort Jensen, som har fået en af de nyoprettede pladser i primærbestyrelsen, og endelig den kommende formand for den nye sektorbestyrelse for Økonomi & Virksomhedsledelse, som får den fjerde plads.

25 medlemmer af bestyrelsen

De to ekstra pladser i primærbestyrelsen er bl.a. udløst af, at Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse fremadrettet også er bestyrelse for Seges. Ud over de to ekstra pladser i bestyrelsen, som nu tæller 25 medlemmer, er der desuden etableret fire observatør-poster i primærbestyrelsen.

Den nye organisering af Seges betyder, at de delegerede på mødet i Herning skulle tage stilling til en lang række forslag om ændringerne og konsekvensændringer af forretningsordenen. Alle ændringer blev vedtaget efter en skriftlig afstemning, hvor 418 stemte for og tre imod.

Sådan ser L&Fs primærbestyrelse ud 

  • Martin Merrild, formand
  • Lars Hvidtfeldt, viceformand
  • Lone Andersen, viceformand og formand for Familielandbrugssektionen
  • Henrik Bertelsen, Familielandbruget
  • Antoni Stenger, Familielandbruget
  • John Nielsen, Familielandbruget
  • Bjarne Larsen, Region Syd
  • Niels Vestergaard Salling, Region Nord
  • Kristian Gade, Region Midt
  • Povl Fritzner, Østlige Øer
  • Christian Lund, fritvalgt, Sønderjysk Landboforening
  • Hans Gæmelke, fritvalgt, Djursland Landboforening
  • Torben Povlsen, fritvalgt, Centrovice
  • Carl Christian Pedersen, fritvalgt Agri Nord
  • Klaus H. Høeg, deltidsrepræsentant
  • Torben Hansen, Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion
  • Frederik Lüttichau, Sektionen for Større Jordbrug
  • Erik Larsen, Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion
  • Peder Philipp, Landbrug & Fødevarer, Kvæg
  • Hans Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer, Økologisektion
  • NN, sektorbestyrelse for Økonomi & Virksomhedsledelse
  • Martin Hjort Jensen, Erhvervsfjerkræsektionen
  • Asger Krogsgaard, Danish Crown, Virksomhedsbestyrelsens formandskab
  • Jørgen H. Mikkelsen, Danish Agro, Virksomhedsbestyrelsens formandskab
  • Steen Nørgaard Madsen, Mejeriforeningen, Virksomhedsbestyrelsens formandskab

De fire observatører i primærbestyrelsen er:

  • Ivan Bundgård Sørensen, Dansk Akvakultur
  • Jørgen Andersen, Dansk Gartneri
  • Tage Pedersen, Dansk Pelsdyravlerforening
  • Peter Kock, Landboungdom

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle