Landbrugets udledninger kan ikke undgås, men de skal minimeres, siger Jørgen E. Olesen.
Landbruget skal sætte fokus på højere produktivitet på det eksisterende landbrugsareal, men på en bæredygtig måde. Sådan lød budskabet fra Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet på et møde om udfordringerne i at brødføde verden i de kommende år, hvor befolkningen vil stige fra syv til 10 mia. mennesker frem mod 2050.
Landbrugsproduktion øger udledningen af klimagasser, der skal begrænses for at undgå yderligere global opvarmning, og landbruget står for 19 procent af den samlede udledning.
»Landbrugets udledninger kan ikke undgås, men de skal minimeres,« siger Jørgen E. Olesen.
Værdifulde arealer forsvinder
Gennem tiden har man ikke skelet til klimapåvirkningen i tilstrækkelig høj grad i forbindelse med udvikling af landbruget, mener han. 580 mio. hektar skovområder er blevet ryddet til landbrug og byer. Mere end 220 mio. hektar tropisk skov er blevet fjernet i perioden 1975-1990 for at øge produktionen af fødevarer.
Samtidig er 680 mio. hektar, 20 procent af verdens græsningsarealer, påvirkede af overgræsning – især i Afrika og Asien.
Desuden er 137 mio. hektar gået til hugst af brænde. Der høstes årligt omtrent 1.700 mio. kubikmeter brænde fra skove og plantager. Dette er den primære energikilde i mange udviklingslande, især til madlavning.
550 mio. hektar er ødelagt af erosion. Vanderosion fjerner frugtbar dyrkningsjord svarende til omkring 25 mia. ton hvert år. Ophobning af salt i jorden eller vandlidende jord påvirker omkring 40 mio. hektar.
Endelig er 20 mio. hektar gået til industri og udvikling af byer – ofte god, frugtbar jord.
Landbruget har nøglen
Men hvad kan landbruget gøre ved udfordringerne med klimaet?
Ifølge Jørgen E. Olesen kan nitrifikationshæmmere i gødningen bremse udledningen af klimagasser.
»Hvis vi holder kvælstof på ammoniumform kan mikroorganiserne ikke lave det til lattergas,« siger Jørgen E. Olesen.
Bedre timing af gødningen er også et våben mod klimagasudledning. For eksempel skal husdyrgødning og handelsgødning ikke udbringes samtidig. Flere bælgplanter i markerne vil også være en fordel fordi bremser udledningen af lattergas.
Holder man marken dækket af afgrøder reduceres udledningen også. Det vil sige, at efterafgrøder og mellemafgrøder er klimavenlige tiltag.
»Det der virkelig batter er flerårige afgrøder,« siger han.
Flere græsmarker, der ligger i flere år samt flerårige energiafgrøder vil også være af det gode. Endelig vil udtagning af arealer, ikke mindst på organisk jord med ophør af dræning, reducere udledningen af klimagasser markant.
»Det kræver fokus på højere effektivitet på det landbrugsareal, og vi skal spise anderledes,« fastslår han.
Mødet var arrangeret af Det kongelige danske Landhusholdningsselskab i samarbejde med Yara.
