Tidlig start i sukkerroerne den bedste forudsætning for et godt resultat, mener Nils-Gustav Nilsson.
"Det hele ser godt ud, og jeg er ikke urolig for tørken på nuværende tidspunkt. Jeg bor jo på en jord, som er temmelig robust overfor tørke."
Tværtimod er Niels-Gustav Nilsson godt tilfreds med, at afgrøderne på Planagården har fået en god og tidlig start - den bedste forudsætning for et godt slutresultat. Det gælder ikke mindst sukkerroerne på cirka 25 hektar, som den svenske planteavler er i færd med at sprøjte for anden gang - ni dage efter første sprøjtning.
"Roerne blev sået den sidste uge af marts, og med den varme jord, kom de meget hurtigt op, og det er værdifuldt, at de kommer tidligt i vækst. Ikke mindst fordi jeg skal levere første halvdel af mine roer ved fabriksstarten den 15. september," siger Nils-Gustav Nilsson.
Tankblandingen ved anden roesprøjtning består af 15 gram Safari, 0,9 liter Betanal, 0,12 liter Norton og 0,5 liter olie. Indholdet af Safari er især rettet mod en bestand af storkenæb.
Stenene i roemarkerne er samlet sammen, og i det hele taget har Nils-Gustav Nilsson så meget styr på situationen, at han har tid til at anlægge en ny dam i haven og til at plante nye buske og træer.
Ikke rekordtidligt
Vinterhveden fik gødning for anden gang i sidste uge, varierende fra 60 til 80 kg N i form af N34, og efterfølgende kom meget belejligt en smule regn, og hveden skyder i vejret. Nils-Gustav Nilsson har konstateret, at de to ukrudtssprøjtninger i efteråret har løst opgaven så godt, at der ikke er behov for supplement.
"Det er ret usædvanligt," vurderer planteavleren, der dyrker sorterne Tulsa og Gnejs til henholdsvis vodka og brød.
Vinterrapsen står i fuld blomst, og det er tidligt, men dog ikke rekord. I 1990 blomstrede rapsen den 15. april, og det år gav rapsen godt, fremgår det af Nils-Gustav Nilssons optegnelser. Han er godt tilfreds med at han fik givet rapsen tidlig gødning, nemlig allerede den 5. marts, som resulterede i en tidlig og kraftig udvikling.
Vårsæden er over jorden, her i blandt de gule ærter til konsum. Som i Danmark dyrkes der ikke er mange ærter i det sydlige Sverige, men for Nils-Gustav Nilsson er ærterne konkurrencedygtige takket være en god kontrakt med et firma på Øland - og svenskeren kræver hele syv ærtefri år på ærtemarken for at gardere sig mod sygdom
Ukrudtsbekæmpelsen i ærterne med Basagran og Fenix ligger stadig nogle dage ude i fremtiden, og det samme gælder bekæmpelsen i havren. Lidt regn til at fremme spiringen af ukrudt er på ønskeseddelen før sprøjtningen.
For lidt vand
I både de 14 hektar med rødkløver og 12 med hvidkløver lykkedes Reglone-sprøjtningen i vinter dårligt, og Nils-Gustav Nilsson har selv et bud på årsagen:
"Planterne var meget tørre, og jeg brugte for lidt vand," siger han.
Resultatet var en for stor bestand af især kamille, som der måtte sprøjtes mod igen. Det skete for et par uger siden med en dyrere løsning, nemlig Basagran i tanken.
