Sådan har I stemt: Tre af fire med markant stigning i antal levendefødte har ikke plads
39 læsere har svaret på Svin Plus-afstemningen: Får dine søer markant flere levendefødte grise - og har du plads?

I mange sobesætninger stiger antallet af fravænnede grise på grund af et godt avlsarbejde og dygtige producenter. Ifølge LMO er stigningen i snit 0,8 gris pr. årsso.

Derfor spurgte vi i sidste uge Svin Plus-læserne, om de oplever et stigende antal levendefødte pr. årsso - og om de har plads til de ekstra grise.

Afstemningen er slut, og den viser, at 31 af de i alt 39 svarpersoner oplever markant flere levendefødte grise i besætningen. Heraf har otte svarpersoner plads i staldene uden at ændre på noget, mens altså 23 svarpersoner - tre ud af fire  - må søge nye løsninger som fx at udvide staldarealet, sælge 7 kgs grise eller reducere antallet af søer.

Afstemning: Får dine søer markant flere levendefødte grise - og har du plads?Svin 11. maj · 08:43

Vi skal naturligvis understrege, at Svin Plus-afstemningen er aldeles uvidenskabelig og temmelig sikkert heller ikke repræsentativ. 

Resultat af afstemning

Får dine søer markant flere levendefødte grise - og har du plads?

Ja. Jeg har plads uden at ændre på noget: 8 svarpersoner (21 procent)

Ja. Jeg har taget/planlægger at tage mere staldareal i anvendelse: 9 svarpersoner (23 procent)

Ja. Jeg sælger/planlægger at sælge 7 kgs grise: 2 svarpersoner (5 procent)

Ja. Jeg har reduceret/planlægger at reducere antallet af søer: 8 svarpersoner (21 procent) 

Ja. Jeg har pt. ingen plan for hvad jeg gør: 4 svarpersoner (10 procent) 

Nej, kuldstørrelsen er ikke øget nævneværdigt: 2 svarpersoner  (5 procent)

Jeg har ikke en sobesætning: 6 svarpersoner (15 procent)

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle