Sæt pris på din kone, landmand!

De Glade Stiletter er på landsskuet for at minde gæsterne om deres værdier og koner

Selvom der regner og er mudderet, så er humøret stadig højt i teltet hos De Glade Stiletter i Landbruget. På vej over kan man høre latter og grin mellem kvinderne og deres gæster.

De Glade Stiletter er en gruppe af kvinder, der er gift eller sammen med en landmænd. De er taget på landsskuet for at minde mændene om, at de skal passe på deres kone.

"Tit bliver det bare hverdag, og så kan man godt tage for givet og tænke, at konen bare er der," siger Lone Sundgaard.

Med sig på Landsskuet har de friske kvinder taget klodser med, hvor der står forskellige værdier på ægtefællen, mad, ferier, kulturelle oplevelser osv. . For hver sin ende af bordenden, kan mand og kone stable deres værdier med det vigtigste øverst og det mindst vigtige nederst.

"Vi har måtte mægle lidt nogle gange, når den ene har placeret Ægtefællen øverst og den anden har placeret det nederst, men generelt hitter Familien, Arbejdet og Ægtefællen højt hos alle," forklarer Lone Sundgaard.

Efter en brainstorm kom de glade damer op med at lave klodser, fordi det er håndgribeligt og gør det let at sætte ord på ting, uden det skal blive parterapi. Og så ved de af erfaring at landmænd er meget praktisk orienteret, så det med at bygge passede meget godt.

Landmænd kan skrive kærestebrev

Udover de geniale klodser, går De Glade Stiletter også rundt i staldene og deler små kærestebreve ud, som landmænd kan skrive og give til deres koner. Hvis man betaler en 10’er, så kan stiletterne sende brevet, og det kan komme som en overraskelse for konen. Nederst i brevet står der:

"Kærlig hilsen din kære landmand."

"Landmænd udtrykker sig ikke altid i så store armbevægelser. For eksempel går de meget op i mad, og hvis man så er ude og spise, kan de finde på at sige: ”Det kunne du have lavet lige så godt.” For dem er det et kompliment, men nogle gange har kvinden også brug for en fridag," siger Lone Sundgaard.

De Glade Stiletter er kun på dyrskuet fredag, men det stopper dem ikke for at sprede god stemning bland landmænd og koner på Landsskuet. Desuden dyster de kvinderne i den berygtede Bondedyst.

"Man kan nærmest sige at vores mænd udstiller konerne i år," griner medlem Lene Andersen. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle