30 års vandplaner virker, siger forsker, og nu er er antallet af svømmefuglene tidoblet i to jyske fjordområder.
Svømmefuglene er vendt tilbage i store tal til Ringkøbing Fjord og dele af Limfjorden.
Det skriver DR P4 Midt & Vest.
Fuglenes spisekammer på fjordbunden er genskabt, fordi planter som ålegræs og vandaks igen trives i fjordene, og det skyldes, at 30 års vandplaner er begyndt at virke i naturen.
Jeg blev simpelthen begejstret, da jeg undersøgte bundplanterne i Ringkøbing Fjord i august", siger seniorforsker og ph.d Preben Clausen fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet til DR P4 Midt & Vest.
"Jeg kunne igen finde store undersøiske skove af børstebladet vandaks, som ellers har været næsten forsvundet, da fjorden havde det værst for omkring ti år siden", siger han.
Bundplanterne er vendt tilbage, fordi vandet i fjorden er blevet renere.
"Når der ikke længere ledes så mange næringsstoffer ud i fjorden, forsvinder den voldsomme algevækst, som kvæler bundplanterne", lyder forklaringen fra Preben Clausen.
Og når planterne trives, så myldrer det ind med planteædende fugle som svaner og svømmeænder. Mængden af svømmefugle er mere end tidoblet de seneste ti år. Der tælles nu omkring 40.000 svømmeænder i Ringkøbing Fjord her i efterårsmånederne.
Samme positive udvikling er sket i dele af Limfjorden. Ålegræsset er vendt tilbage, og det har betydet at flokkene af svømmefugle i Nibe og Gjøl Bredninger på få år er gået fra nogle få tusinde fugle til nu omkring 25.000 fugle. Igen er det på grund af mindre forurening med næringsstoffer som kvælstof og fosfor og dermed klarere vand, siger forskeren.
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, glæder sig også over den positive udvikling:
"Det er en cadeau til den store indsats, som landbruget gennem mange år har gjort for vandmiljø, selv om Danmarks Naturfredningsforening undervejs hele tiden har fortalt os, at det bare bliver værre, og at frivillige aftaler om miljøforbedringer ikke duer. Dét her beviser, at produktion og natur sagtens kan gå hånd i hånd, hvis blot vi laver en målrettet regulering", siger Søren Christensen.
Der er stadig alger i fjorden, så den positive udvikling er sårbar, siger Preben Clausen.
Samme melding kommer fra professor Stiig Markager på Aarhus Universitet, men han glæder sig også over den positive udvikling:
"Det er en succeshistorie. Vi har som samfund evnet at nedbringe udledningen af næringsstoffer, og nu ser vi her 20-25 år efter, at det rent faktisk virker. Vi skal bare ikke tro, at vi kan slække på miljøkravene til for eksempel landbruget, fordi man nu kan se klare forbedringer i naturen", mener Stiig Markager.
Målrettet regulering
Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er selv vokset op nær Ringkøbing Fjord, hvor bundplanter og fugle nu er vendt tilbage i tusindtal. Han mener, at mange kan dele æren over udviklingen.
"Det er de fremsynede politikere, som startede indsatsen tilbage i 1980'erne. Men også de danske landmænd, som har vist, at man udmærket kan producere og tage hensyn til miljøet på samme tid", siger ministeren til DR P4 Midt & Vest.
Esben Lunde Larsen ser dog ikke et nyt miljømæssigt råderum, der kan bruges til at slække yderligere på miljøkravene til landbruget, selv om udviklingen i nogen fjordområder nu er positiv.
"Nej, det gør jeg ikke. Vi arbejder videre med den målrettede regulering, hvor landmænd får lov til at producere mere på de jorder, der er stabile, mens man må producere mindre på de følsomme jorder", siger Esben Lunde Larsen om at slække yderligere på miljøkravene til landbruget.
Den første vandmiljøplan herhjemme blev vedtaget tilbage i 1987. Effekterne af Landbrugspakken, som i år har givet landbruget lov til at gøde mere, er endnu ikke kendte ude i naturen.
Opdateret 16. oktober kl. 7.57: Kommentar fra Søren Christensen tilføjet.
