Skal de store, kriseramte landbrug udstykkes til mindre brug?

Lettere at komme i gang

Ja. Det kan være en god måde for en ung landmand at komme ind i erhvervet på, når produktionsapparatet ikke er så voldsomt. Jeg startede selv med nitten hektar og står nu med 200. I dårlige tider kan en mindre bedrift lettere spare sig ud af økonomiske problemer og få noget ud af at arbejde mere.

Orla Råe Olsen, næstformand i Sjællandske Familielandbrug

Indfør gerne mulighed for ejerpantebreve

Nej. Der er mange synergieffekter i at have en stor bedrift. Med ansatte er man mindre sårbar ved sygdom og lignende, og man behøver ikke arbejde døgnet rundt. Selvfølgelig er udenlandske opkøb af jord et problem, men danske landmænd køber jo også jord i udlandet. Ejerpantebreve, så sælger yder kredit til køber, kunne være en mulighed.

Jesper Tambour, næstformand i DLS

Det står folk frit for

Jo. Hvis man kan få det til at fungere, har jeg ikke noget principielt imod det. Jeg tror bare ikke, det er realistisk i forhold til den tid, vi lever i. Tingene skal jo foregå rationelt, så jeg tror ikke, det vil være relevant ret mange steder.

Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle