Martin Justesen skal overtage sin fars svineproduktion om to år. Selvom han godt kunne arbejde som selvstændig nu, synes han, det er klogest med så meget uddannelse som muligt.
24-årige Martin Justesen har bestemt sig for, hvad han vil med sit liv. For en måneds tid siden havde han første skoledag på Dalum Landbrugsskole, hvor han de næste ni måneder skal læse til agrarøkonom.
Født og opvokset I Kettinge på Lolland består barndomshjemmet af faderens mindre svineproduktion på 4.000 slagtesvin og 90 hektar planteavl.
Planen er, at han skal overtage gården om to år. Han vil gerne udvide, og derfor er det vigtigt for ham at blive så kompetent som muligt.
"Når du skal drive en millionforretning, er det godt at have så meget uddannelse som muligt. Fremtidens landmænd skal have indblik i økonomi og regnskaber og i høj grad være kritisk overfor banker og kreditforeninger. Derudover skal du styre marken, staldene og have styr på markederne, som påvirker priserne på vores afgrøder og produktion", siger han.
Uddannelsen varer 40 uger, hvor Martin Justesen skal bruge det meste af tiden i en bog, mens han bor på skolen. Ofte hører han fra andre elever, at det ikke er nødvendigt med en agrarøkonomuddannelse i bagagen, hvis man vil være selvstændig.
"Jeg kunne godt lave det, jeg ville, hvis jeg var stoppet som produktionsleder, men så ville jeg måske betale mig for flere konsulent- og rådgivningstimer. Vi bliver jo ikke uddannet rådgivere eller konsulenter, men vi vil helt sikkert lære en del ting, som vil lette på rådgivningsbistanden", siger han.
Drømme ført ud i virkelighed
Undervejs skal han bl.a. arbejde med finansiering med sin egen ejendom. Ifølge den kommende svineproducent er det vigtigt, at uddannelsen giver ham kritiske øjne.
"På første skoledag fik jeg et indtryk af, at vi får lov til at lære alt det, vi har lyst til og brænder for. Der blev lagt op til, at vi kunne arbejde med vores egen ejendomme, som vi ikke kunne før. Da jeg skal overtage min families ejendom, kan jeg tage fagene med fra skolen med og direkte med i banken, og det er netop det, jeg brænder for", siger han.
Især det sociale er Martin Justesen glad for. På agrarøkonomholdet er de 29 elever - 18 af dem kender han i forvejen. Det har sine fordele at have venner langt væk fra hjemmet.
"Fyn er et godt bud, hvor der både er elever fra Jylland, Sjælland og selvfølgelig Fyn. Så jeg får et kæmpe netværk, som jeg måske ikke ville have fået, hvis jeg havde valgt en skole tæt på mit hjem. Og så er det en god mulighed for en bondeknold som mig at komme til storbyen og prøve et andet miljø", siger han.
Vil udvide op til 15.000 slagtesvin
Mens han bor på skolen, vil han det næste års tid arbejde på at få lejet en stald til slagtesvin og udvikle sin fars ejendom.
"Jeg vil gerne udvide mellem 5-15.000 slagtesvin. Hvis jeg kan finde mellem 100-150 hektar jord i form af forpagtning, vil jeg være tilfreds", siger han.
Han tror på, at der stadig vil være behov for landmænd om 20 år. Dog kan han ikke komme uden om bekymringer om effektivisering af landbruget og stordrift.
"I og med at de danske landbrug bliver mere effektiviseret, bliver de også styret af mere førerløse traktorer, overvågning i stalde, droner og mælkerobotter. På et tidspunkt vil der ikke være efterspørgsel nok på arbejdskraft. Det bekymrer mig, fordi mit eget landbrug ikke er verdens største, så hvad jeg skal gøre for at blive ved med at være selvstændig? Det går jeg helt sikkert og tænker på", siger han.
