Slagterierne finansierer flere dyr

Landets to største slagterier finansierer i stigende omfang de dyr, der fedes op i de danske landmænds stalde.

Hos Danish Crown er udviklingen sket på slagtekalve.

»Fra 2013 til nu er vi gået fra 5000 til 12.000 kalve, som vi understøtter i form af kontraktfinansiering,« fortæller direktør i Danish Crown Beef Finn Klostermann.

Dermed er næsten ti procent af Danish Crowns kalve produceret på finansiering fra selskabet selv. Renten er pt. 4 procent og der skal derudover betales et gebyr på 20 kr. per dyr.

»Det er gavnligt på alle måder og med til at holde dyr i Danmark, som tidligere blev eksporteret,« mener Finn Klostermann og henviser til, at løsningen blev udviklet som en del af en politisk aftale om at fede flere kalve op herhjemme.

»Løsningen har vist sig at virke, og den holder vi fast i.«

Tican: Vi vil have mere

Hos Tican har det i flere år været et fast tilbud at finansiere slagtesvin mod en rente på fire procent og et gebyr på 2 kr. pr. gris.

»Vi finansierer mellem 200.000 og 250.000 grise årligt. Det er 10-12 procent af vores slagtninger i Thisted,« fortæller chef i leverandørsupport Henrik Bækstrøm.

De seneste år har antallet været stabilt. Henrik Bækstrøm forventer, at Tican A/S, der nu er ejet af tyske Tönnies, snart udvider.

»Vi planlægger at kunne finansiere grisene i Brørup også, sådan at det bliver mellem 10 og 15 procent af alle vores grise,« siger han.

Tican har mærket, at tiltaget ikke altid er helt enkelt, selv om slagteriet får ejendomsforbehold.

»Vi har haft et par sager, bl.a. en, hvor man solgte grisene uden om os. Der er også den risiko, at leverandøren går konkurs. Men vi har ikke tabt penge bortset fra i en enkelt retssag,« konkluderer han.

Fra Danish Crown er meldingen, at antallet af finansierede grise har ligget stabilt de seneste år.

Skare finansierer også slagtekalve, men meddeleler på slagteriets hjemmeside, at man ikke tager nye ind pt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktør Søren Andersen til omfanget af eller erfaringerne med finansieringen.

Seniorrådgiver på Copenhagen Business School, CBS, Lars Ohnemus, er ikke i tvivl om, at der kommer mere af den slags.

»Modellen er meget brugt i andre lande, men er ny i dansk kontekst. Jeg tror, det vil vinde mere frem, når der nu er mindre finansiering til rådighed,« siger han.

Ifølge økonomieksperten er der ikke store faldgruber for landmændene i at have kredit hos foderstof og slagteri frem for i banken. Derimod skal virksomhederne tænke sig godt om.

»Man flytter en risiko fra banken til virksomheden og giver dem en markant større krediteksponering mod deres kunder,« konstaterer han.