Nye forsøg viser, at regnormegange og rodgange hænger sammen i et kanalsystem, der går meget dybt ned i jorden og kan dræne jorden for store vandmængder ved minimal jordbearbejdning. Det fremgik på den første konference om reduceret jordbearbejdning
»Nye forsøg har vist, at regnormegange og rodgange i jorden hænger sammen i et kompliceret netværk på kryds og tværs fra jordoverfladen og ned i stor dybde, hvis bare jorden får rimelig ro. Netværket af kanaler fungerer som dræn og leder effektivt overskuds-nedbøren væk fra jorden.
Det fortalte Paul Henning Krogh, som er seniorforsker og jordbundsøkolog ved Århus Universitet Institut for Bioscience på den første konference om reduceret jordbearbejdning, som blev holdt i onsdags af Agrovi og FRDK.
»Regnormegange går ned i knap to meters dybde, mens rodkanaler går ned i 3-5 meter. Rodkanalerne er meget gamle, nogle helt fra istiden. Det kan vi se på det jernoxidlag, der er omkring kanalerne. Også regnormegange under bearbejdningsdybde kan være flere hundrede år gamle. De vedligeholdes, fordi de konstant genbruges af rødder og orme. Det er et meget stabilt system«
Ro og føde giver frugtbar jord
Jorde der bearbejdes mindst muligt har størst dræningseffekt, fortalte Paul H. Krogh.
»Vil man have en bedre drænet jord, skal man droppe intensiv jordbearbejdning. Det er regnorms største fjende. Jo mere overfladisk, jo bedre. Og man skal sørge for føde i form af planterester fra efterafgrøder, flerårige afgrøder, snittet halm og organisk gødning. Nye hollandske markforsøg viser, at udbyttet blev øget med 25 pct. i parceller med regnorme ift. parceller uden regnorme, når der tilføres organisk stof til begge parceller.
Skal jorden absolut bearbejdes dybt, er det heller ikke lige meget hvornår og hvordan.
»Jordbundsdyr kravler længere ned i jorden og er mindre aktive sent efterår, vinter, tidligt forår og i en tør sommerperiode. Det er de bedste tidspunkter at pløje på. Rotorharvning o.l. bør man helt holde sig fra, da jorden piskes i stykker. Det er værre end pløjning,« siger Paul H. Krogh.
Sprøjtemidler er ikke så slemme
»Mange tror, at sprøjtemidler påvirker jordbundsdyr negativt. Men de er ikke så slemme, som man gør dem til, de værste er forbudt i DK. Og jordbundsdyr er ret robuste. De største skader kommer fra jordbearbejdning og for lidt organisk materiale. Det er vigtigst for jordbundslivet.«
Jordbundsdyr er også med til at holde svampesygdomme som knækkefodsyge m.fl. i ave. De nedbryder svampene og det organiske materiale, som er grobund for svampene.
Faktaboks
Program, konferencen
- Praktiske erfaringer fra en jysk mælkeproducent og en engelsk planteavler
- Jordens frugtbarhed og livet under overfladen
- Jordens svampe vigtige for jordens dyrkningspotentiale
- God maskinøkonomi
