Supertræer kan fem-doble indtægten

For det utrænede øje ligner det bare brune pinde med orange maling på. Men for en engageret skovdyrker er det kostbare valnøddetræer, der om en årrække kan vise sig at være en særdeles indbringende affære, der kan fem-doble indtægten fra arealet.

Den orange maling signalerer, at der skal passes ekstra godt på træerne. De unge planter er nemlig dyre, og mens almindelige løvtræer som eg og ahorn typisk sælges for mellem 700 og 2.000 kr. kr. pr. kbm, så handles valnøddetræ for op til 5.000 kr. pr. kubikmeter og har kun den halve omdriftstid.

Hybrid-valnøddetræerne er plantet på to hektar i en skov i Tislum bakker ved nordjyske Sindal. Træerne er plantet skiftevis med to rækker birk og en række grønel. I rækkerne med grønel er der plantet 125 hybrid-valnøddetræer pr. hektar. Efter udtynding skal det ende med mellem 60 og 70 blivende valnøddetræer pr. hektar.

Birketræer og grønel er plantet som såkaldte ’rugbrødstræer’, der skal holde ukrudtsvæksten nede og hjælpe valnøddetræerne op. De to rækker birketræer er desuden plantet, så de let kan flises om 10-15 år og skyde op igen.

60 cm tykke på 60 år

Valnøddetræerne er franske krydsninger (Juglans nigra x Juglans regia). Hvis alt går vel, har valnøddetræerne en diameter på 60 cm og er hugstmodne om 60 år.

»Økonomisk set er valnød et yderst interessant træ. Sammen med eksempelvis fuglekirsebær, vild pære, tarmvridrøn og ahorn er det et overefterspurgt træ, hvor produktionen er lav og efterspørgslen stor. Derfor handles træet til meget høje priser på det internationale træmarked,« fortæller skovfoged Hans C. Graversgaard, Skovdyrkerne.

Eksempelvis er der købere, der er villige til at betale 10.000 kr. for et stykke knastfrit valnøddetræ, der måler 100x7x2 cm, som de skal bruge til en geværkolbe.

I dag producerer dansk skovbrug bulkvarer i form af ret billigt træ med moderat kvalitet. Og særligt de mindre skov-ejendomme har svært ved at levere den mængde, der kræves, når det gælder bulkvarer.

»Det er ikke interessant at producere det, forbrugerne har brug for. Det interessante er at producere det, forbrugerne har lyst til. For når lysten er der, er de villige til at betale langt mere for varerne,« siger Hans C. Graversgaard.

»Derfor bør engagerede skovdyrkere overveje at forbedre deres driftsøkonomi ved i højere grad at fokusere på at producere højkvalitetstræ af overefterspurgte træarter som valnød. Her er dækningsbidraget pr. enhed stort, og det er nemmere at få solgt de små mængder.«

Risiko: Ikke stor erfaring

Risikoen ved de ’nye’ arter er, at der ikke er stor erfaring med dem i det danske klima. Men i Hans C. Graversgaards egen skov i Jerslev ved Brønderslev er der valnøddetræer, der er 20 år gamle og vokser helt som de skal.

»Mine 20 år gamle valnøddetræer (Juglans cinerea) har stammer, som jeg har stammet op til seks meters højde. Med en diameter på 20 cm er de godt på vej mod at nå den ønskede diameter på 60 cm efter 60 år,« siger Hans C. Graversgaard.

Fineste, knastfri kvalitet

En forudsætning for at opnå de høje priser er, at træet et knastfrit og af fineste kvalitet. Derfor er en nænsom og rettidig opstamning en tvingende nødvendighed. Dertil kommer at træstammens form og træernes tilvækst skal være optimal for at nå den ønskede årlige tilvækst på én cm om året.

»Det kræver opmærksom pasning gennem alle årene, når man vil producere højkvalitetstræ. Deri ligger der også en risiko, da en skov i løbet af 60 år kan skifte både ejer og driftsleder flere gange, og målet om at producere højkvalitetstræ derfor kan gå fløjten. Men netop de små skovbrug kan holde bedre øje med de værdifulde enkelttræer, end de store kan,« siger Hans C. Graversgaard.