Danmark er europamestre i grise pr. årsso og levendefødte

I Danmark er vi blandt de bedste til at producere svinekød med lave omkostninger.

Det fortæller Patriotisk Selskab i en pressemeddelelse med udgangspunkt i Agri Benchmarks/InterPIGs årlige konference, der blev afholdt i Italien, om svineproduktion og -økonomi, hvor økonomien og produktionen i godt 20 lande sammenlignes.

Her deltog selskabet med en medarbejder, og tallene viser, at de danske svineproducenter er blandt de allerdygtigste, og at omkostningerne til produktionen er blandt de laveste. Desværre er afregningspriserne også i den lave ende.

”Når vi sammenligner svineproduktionen i Danmark med andre landes, tilhører vi superligaen - og vi er endda aspirant til en medalje af fineste karat”, konstaterer Tommy Bjerregaard, seniorkonsulent hos Patriotisk Selskab.

Her er Danmark bedst

På konferencen blev der taget udgangspunkt i tal fra godt 20 lande, der samlet set dækker over 90 procent  af verdens svineproduktion.

”Sammenlignet med resten af Europa har vi i Danmark det højeste antal levendefødte grise pr. årsso og samtidig også det højeste antal fravænnede grise pr. årsso.

Hvad angår dødelighed i farestalden, ligger vi andenbedst, og dét selvom vi har flest levendefødte grise pr. årsso. Kun Spanien overgår os, men de har cirka seks levendefødte grise færre pr. årsso end i Danmark og derfor også et lavere antal døde.

I Danmark er procent døde indtil fravænning 13,3 procent, og i Spanien er det 13,2 procent. I Holland, Tyskland og Frankrig ligger det cirka 1-1,5 procent højere.

Hos slagtesvinene er den daglige tilvækst også i top, og dette endda også når vi sammenligner med lande, hvor den levende slagtevægt er højere end i Danmark, lyder opsummeringen fra Patriotisk Selskab.

Laveste omkostninger i USA og Brasilien

"Sætter vi fokus på omkostningerne ved at producere et kilo svinekød i 2017, var Danmark og Spanien de lande i Europa med de laveste omkostninger.

På verdensplan var det USA og Brasilien”, fortæller Tommy Bjerregaard, og han fortsætter:

”Effektiviteten er gået frem. I Danmark producerer vi næsten en halv gris mere pr. kuld ved fravænning i 2017, end vi gjorde i 2016. Det kompenserer for den tilbagegang i antallet af søer, som vi ser mange steder - og derved opretholdes produktionen trods færre årssøer.

På verdensplan ser vi også stigning i effektiviteten, dog på et lavere niveau. Men resten af verden skal nok komme efter det, bl.a. med hjælp fra genetik fra Danmark og eksport af dansk viden om svineproduktion.

Det er altså ikke kun i Danmark, vi bliver mere effektive – det gør de også i andre lande. Vi skal derfor fortsat have stort fokus på optimering af effektiviteten for at bevare vores ’førerposition’", mener Tommy Bjerregaard.

Hvad med prisen for grisen?

På verdensplan har der fra 2016 til 2017 været en generel stigning i prisen på svinekød, i gennemsnit cirka 1,10 kr. pr. kg. Men sammenlignet med resten af Europa ligger Danmark sammen med Finland og Frankrig i den lave ende, hvad angår salgspriserne.

”For eksempel har Tysklands svineproducenter fået cirka 5 eurocent mere pr. kg, dvs. ca. 37 øre.

De ellers lave omkostninger, som grisene produceres til i Danmark, har hermed ikke den samme værdi for svineproducenten, som de ellers kunne have haft”, konstaterer Tommy Bjerregaard.

”Alt i alt er de danske svineproducenter kanondygtige til at producere svinekød inden for de danske rammer, hvor vi laver billigt kød, og cirka 90 procent eksporteres.

Men vi kommer ikke udenom, at mange svineproducenter kunne drage nytte af nogle rammevilkår, hvor det var muligt at producere grise til forædling, eventuelt på kontrakt, som kunne sælges til en højere pris. På den måde kunne der skabes en værditilvækst i Danmark til gavn for svineproducenterne.

De danske svineproducenter er - som tallene jo viser - dygtige, og forbrugerne skal bare efterspørge de varer, de ønsker - så kan svineproducenterne sagtens producere dem”, siger han og fortsætter:

”Det har blot vist sig, at det er svært at få en merpris for varerne, som kan danne grundlag for en fornuftig økonomi i produktionen. Det gælder både på hjemme- og eksportmarkedet”.

Mange lande har fokus på sundhed og dyrevelfærd

Også dyrevelfærd og sundhed var emner, der blev taget op på konferencen.

”Fra den 1. januar 2019 må der i Danmark ikke længere kastreres uden bedøvelse. Det samme forbud gælder allerede i fx Østrig. I Frankrig finder 80 procent af kastrationen sted med bedøvelse.

Flere steder er kastration helt forbudt, fx i England. Men 80 procent af den spanske produktion sker også uden kastration.

Hvad angår halekupering, er det også noget, der har fokus i mange lande, inklusiv i Danmark, hvor vi kun må kupere halerne under særlige omstændigheder. I Finland, Sverige og til dels Frankrig er halekupering helt forbudt”, fortæller Tommy Bjerregaard og fortsætter:

”Også det globale forbrug af antibiotika i produktionen blev taget op på konferencen – dette med udgangspunkt i en udtalelse fra WHO, om at spredningen af multiresistente mikrober er en af de største globale sundhedsfarer.

Danmark er et af de lande med det laveste medicinforbrug i svineproduktionen og dermed et skoleeksempel for mange andre lande”.

”Uanset hvad man måtte mene om de mange politiske tiltag til fordel for dyrevelfærden og sundheden, kan vi konstatere, at det ikke kun er i Danmark, at emnet har meget fokus – og at der nok næppe bliver mindre lovgivning på området i fremtiden”, vurderer  Tommy Bjerregaard.

Hvad kan vi forvente af de kommende år?

”År 2017 var økonomisk set et godt år for svineproduktionen i stort set alle lande. Det står naturligvis i kontrast til de lave salgspriser og de høje foderpriser, som vi ser lige nu.

Desværre tegner det ikke godt de kommende år. På konferencen var der stor enighed om, at prognoserne for både 2018 og 2019 ikke kommer i nærheden af niveauet i 2017. Først i 2020 ser det ud til at lysne”, siger Tommy Bjerregaard og afslutter:

”Jeg ville ønske, at jeg kunne komme med en mere positiv udmelding og håber selvfølgelig, at prognoserne tager fejl. Men det er trods alt bedst at være realistisk”.