Danske Svineproducenter stemmer i: Vil have lang udfasningsperiode for zink
Det europæiske medicinagenturs anbefalinger til at forbyde brugen af medicinsk zink til fravænning af smågrise bliver ikke vel modtaget hos foreningen Danske Svineproducenter.

Foreningen Danske Svineproducenter er ligesom Landbrug & Fødevarer ikke glad for udsigten til et forbud mod brugen af medicinsk zink til fravænning af smågrise. 

"Vores bekymring går på, at udfasningsperioden bliver for kort. I så fald vil det udfordre forbruget af antibiotika til fravænnede grise. Ikke blot i Danmark men i hele Europa. Og det er jo naturligvis noget, som ingen ønsker. Nu sætter vi hele vores lid til Kommissionen, som nu får til opgave at finde en rimelig overgangsperiode for udfasning af VetZink (premix med zink, red.)," siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.
 
I et høringssvar, som Danske Svineproducenter har sendt til Kommissionen og til den Danske Lægemiddelstyrelse, lød anbefalingen på en 10-års overgangsperiode.
 
"Men uanset overgangsperiodens længde, får vi nu rigtigt travlt med at undersøge brugbare alternativer til VetZink til bunds, så vi er helt sikre på, at de små grises sundhed og velfærd ikke blive forværret," siger Henrik Mortensen og tilføjer, at der i dyrevelfærdskredse i den seneste tid har været en misforstået opfattelse af, at en øgning af fravænningsalderen kunne være et alternativ til brugen af zink.
 
"Tankegangen er egentlig naturlig, idet vi ved, at grisenes tarmsystem udvikles med alderen, men desværre er en øget fravænningsalder bare ikke et reelt alternativ i virkelighedens verden," siger han.
 

Svineproducenter sætter rekord i eksport af smågriseSvin 14. marts · 12:04

Mere zink til øko-grise

"Jeg ved fra mine økologiske kollegaer, der fravænner grisene ved omkring syv uger, at de også bruger høje doser zink omkring fravænning. Faktisk bruges der op til en halv gang mere zink til en økologisk gris end en almindelig gris," siger Henrik Mortensen, der henviser til en opgørelse, som Fødevarestyrelseen lavede til Miljø- og Fødevareudvalget i marts 2016.
 
Den viste, at en økologisk smågris får i gennemsnit 28 gram zinkoxid mens en konventionelt produceret smågris får 17,8 gram zinkoxid.
 
Han mener derfor, at EU-Kommissionen bør være opmærksom på, at hvis den skærper kravene til brug af zink til smågrise og måske endda helt forbyder det, så bliver det særligt svært for producenter af økologiske grise og OUA-grise (opvokset uden antibiotika, red.).

"Der er også risiko for, at de sundhedsmæssige udfordringer kan blive så store, at produktionen af OUA-grise og økologiske grise måske falder, og det bør meningsdannerne måske tage med i sine overvejelser, siger Henrik Mortensen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle

PLUS seneste sponseret S (1) off 1