Knud Jeppesen har aldrig skrevet en kronik før. Men hans frustrationer over samfundets manglende forståelse for landbrugets situation, gjorde at han følte at han måtte gøre noget.
Det er cirka 15 år siden, han sidst har skrevet et læserbrev. Alligevel kastede landmand Knud Jeppesen sig over opgaven med at skrive en hel kronik til avisen Politiken, hvor han redegjorde for sin frustrationer over at have måttet sætte grisene ud dette efterår og nu kun har planteavlen tilbage.
Han har – næsten – skrevet kronikken uden hjælp.
”Min kone Karin har læst den igennem,” siger Knud Jeppesen.
Han skulle dog have lyttet mere til konens råd, siger han. Tilbage til det senere.
Noget på hjerte
Faktisk gik det nemt med at skrive den lange kronik, fortæller Knud Jeppesen. For han havde noget på hjerte.
”Jeg har altid undret mig over, at nogen bare kan skrive festsange uden problemer. Men nogen gange rammer man noget,” beretter Knud Jeppesen.
Også andre har taget budskaberne til sig. Over 7500 har anbefalet artiklen på Facebook, og den er både mest læst og debatteret i løbet af den seneste uge på Politikens netavis.
”Det må have ramt et eller andet,” konstaterer Knud Jeppesen.
I Politiken kunne han nå andre
Kronikken hedder ”Vi blev snøret af naive naturelskere”. Overskriften har Politikken dog opfundet.
”Det startede med frustration over, at man den ene efter anden gang ser journalister, der ikke får spurgt ind til tingene og politikerne de slipper af med at komme med en nødløgn,” siger Knud Jeppesen.
Spørgsmål: Hvorfor var det i Politiken, du ville have den bragt?
”Det var lidt en tilfældighed. Men jeg synes, at Politiken har været garant for, at der er kommet en del angreb på landbruget, og de har haft en del debatindlæg, der er kritiske over for landbruget. Så var det måske gavnligt at komme ind i den lejr. Hvis jeg skrev i Vejle Amts Folkeblad, så var der måske ikke så mange af dem, jeg ville nå, der læste det,” siger Knud Jeppesen.
”Jeg håbede at få skabt noget debat – og få fat i nogen, som jeg i citationstegn kalder ”almindelige mennesker”. Samfundets forbrugere. At give dem et indblik i, hvilke konsekvenser det havde at jeg satte grisene ud,” forklarer han.
En politisk reaktion, han efterspørger, handler om mere kvælstof.
”Hvis det viser sig, at det er rigtigt nok, at vi ikke udleder det kvælstof i vandløbene, som deres beregninger viser, og at vi udleder det samme, som tyskerne gør; hvis vi kan få politikere eller embedsmænd overbevist om, at samfundet mister penge, hvis vi kan skaffe penge og arbejdspladser her uden at skade miljøet, så lad os da gøre det,” siger Knud Jeppesen.
”Der var en, der skrev i en kommentar, at den landbrugsregulering svarer til at bestemme en bils miljøpåvirkning efter antal benzinkvitteringer i stedet for at måle i udstødningen. Det giver jo ikke mening.”
”Jeg kunne se, at læserbreve måtte fylde 250 ord. Det kan det ikke være inden for, mente jeg. En kronik måtte fylde 2200 ord, og min fylder 2130 ord, så det passede meget godt. Mange bruger læserbrev til at brokke sig over noget, men jeg ville gerne hele vejen rundt og give en forklaring. Jeg ville ikke nedgøre dem, der modtager det. Jeg tænkte også over, hvordan det ville blive modtaget af læseren.”
Fortryder laksko-formulering
Spørgsmål: Jeg har selv en ven, som mente, at du nedgjorde ved at sige, at ikke vil have, at de ”får skidt på lakskoene”?
”Den har jeg også fortrudt, den med laksskoen. Der nedgør jeg de mennesker, og det var ikke meningen,” svarer Knud Jeppesen.
Netop hans kritiske læser – konen – skulle han have lyttet lidt mere til, siger han.
”Den med lakskoene var hun også efter – og jeg fortryder, jeg ikke tog det væk,” siger Knud Jeppesen.
Andre har kritiseret, at han kun omtaler harer, agerhøns, storke og rådyr – at naturen er mere mangfoldig end dét – og at landbruget står i vejen for det.
Men netop disse dyr har han oplevet, at folk kritiserer ikke kan være der for landbruget, siger Knud Jeppesen.
”Jeg bliver lidt frustreret over, at nogle siger, at landbrugets måde at drive markerne på, gør at harerne ikke kan være der. Det er en skrøne,” siger han.
Ellers har reaktionerne været positive. Meget positive.
”Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger, både pr. mail og telefon,” fortæller Knud Jeppesen.
Det er mest folk fra landbruget, der har henvendt sig med skulderklap – men han vurderer, at kronikken er nået meget længere ud.
”Det er jo ikke 7500 landmænd alene, der anbefaler den på Facebook,” vurderer Knud Jeppesen.
Skal fortælle bedre om forhold i landbruget
De kritiske kommentarer er udelukkende kommet i nettets spalter.
”Der har ikke været nogen, der har kontaktet mig og sagt, at de var meget uenige. Det har de brugt kommentarfeltet på Politiken,” siger Knud Jeppesen.
”Nogen er bare imod og sviner det til. Det tager jeg ikke så tungt. De må gerne sidde og skrive deres kritiske kommentarer. Der var en, der skrev:” Som om det at spærre følsomme og intelligente dyr inde i små båse uden dagslys og frisk luft hele deres korte liv er noget, man som udgangspunkt har ret til” . Jamen, det er jo så bare et tegn på, at han aldrig har været i en stald. Han har måske et billede inde i hovedet af en stald fra 70’erne. Det er jo fordi, at vi som landbrug ikke har fået forklaret det til forbrugerne: At der er vinduer, ventilation og varmeanlæg i moderne stalde, ” siger Knud Jeppesen.
