Det Miljøøkonomiske Råd foreslår at indføre en ny kvælstofafgift, som rammer nogle landmænd hårdt, mens andre slipper. Landbrug & Fødevarer afviser tanken. Umuligt at opgøre på bedriftsniveau, siger organisationen.
Når landmænd tilfører kvælstof til jorden, skal de betale en afgift. Sådan lyder et forslag fra Det Miljøøkonomiske Råd, et råd nedsat af regeringen som hvert år kommer med en ny rapport.
Visionen lyder endvidere, at hvis kvælstoffen tilføres i områder, hvor kystvandet er sårbart over for ekstra kvælstof, skal afgiften være dyrere. Det samme gælder, hvis jordforholdene giver ekstra kvælstofudledning.
Det vil altså betyde, at nogle landmænd vil betale en høj kvælstofafgift, mens andre landmænd slipper.
"Samfundsøkonomisk er det den billigste måde at nå reduktionsmålene på," siger miljøøkonomisk vismand, professor Lars Gårn Hansen.
"Set fra landmandens synspunkt er det et enkelt system, vi lægger op til. Det lægger ikke begrænsninger på, hvordan den enkelte landmand driver sin gård, herunder hvor meget gødning han bruger," siger han videre ifølge Ritzau.
Vismændene kommer ikke med bud på, hvad man skal bruge provenuet fra dyrkningsafgifterne til.
En mulighed er at tilbageføre afgifterne til landmændene. Så skal det i givet fald ske på en måde, som ikke griber ind i den incitamentsstruktur, der er opstillet, siger rådet.
L&F afviser forslag
Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, kritiserer forslaget for at mangle blik for hverken den landbrugsfaglige eller den politiske virkelighed.
"Vi havde håbet, at oplægget om kvælstofregulering ville bringe ny viden frem, som kunne bidrage kvalificeret til udformningen af den målrettede regulering, men det er på ingen måde tilfældet. Oplægget tager i stedet udgangspunkt i normer og afgifter. Der foreslås således nok engang en kvælstofafgift, som det bedste middel til regulering, hvilket er meget lidt visionært i forhold til den målrettede regulering," siger Niels Peter Nørring i en pressemeddelelse.
Han påpeger, at oplægget blandt andet mangler at tage stilling til det faglige grundlag omkring reduktionsmålene og effekten af indsatserne på de dyrkede arealer.
For eksempel bruger man standardtal for udvaskning, selv om der er stor usikkerhed og lokale forskelle på værdierne, siger han.
Samtidig anvender man nogle helt urealistiske præmisser om, at man på bedriftsniveau kan estimere, hvor meget kvælstof, der tabes, lyder skudsmålet fra områdedirektøren.
"Man antager, at retentionskortet giver et retvisende billede, hvilket er en fejlslutning. Det er helt urealistisk, og fødevare- og landbrugspakken slår da også fast, at målrettet regulering ikke vil ske på så detaljeret et niveau," siger Niels Peter Nørring.
Oplægget er således i modstrid med de ambitioner, der er baggrund for fødevare- og landbrugspakken, og samtidig med den sunde fornuft, vurderer Niels Peter Nørring.
"Vores ønske var, at der i stedet var arbejdet med, hvordan man kunne indføre varige løsninger, der betyder at øget produktion og større produktivitet kan gå hånd i hånd med faktiske miljøforbedringer. Eller hvordan en indsats kan have flere positive effekter på for eksempel vandmiljø, klima og natur på én gang. I stedet leverer man altså anbefalinger, som er helt blottet for visioner og samtidigt virker hæmmende på produktionen. Det er skuffende og ærgerligt, at der er brugt mange ressourcer på en analyse, som leverer så lidt nyt," siger Niels Peter Nørring.
