Ydelseskontrollen RYK har fået ny formand

Michael Jensen, formand for RYKs driftsbestyrelse, vil forberede deres systemer til at håndtere flere data ude fra staldene.

Ydelseskontrollen RYKs nye formand for driftsbestyrelsen hedder Michael Jensen, der efterfølger Jens Chr. Mathiasen, der efter 10 år som formand har valgt at stoppe.

Michael Jensen, konventionel mælkeproducent fra Hammel med 350 køer, har været næstformand i et år.

Bestyrelsen konstituerede sig på et møde d. 11. april.

Michael Jensen vil fortsætte den samme linje som den afgående formand og samtidig forberede systemerne til at håndtere flere data ude fra staldene, fortæller han.

»Vores vigtigste opgave er at kunne levere valide tal til kvægdatabasen hele tiden. Derfor skal vi fortsætte det arbejde, der så småt er sat i gang, med at ruste vores systemer til at håndtere data om for eksempel mængder, celletal, fedt og protein ud fra noget af alt det udstyr, man har i staldene,« siger Michael Jensen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle