FAO ser lyse udsigter for kød og mejeriprodukter

Dansk landbrug opererer inden for sektorer med vækst i de kommende år, forudså konsulent Merritt Cluff, FAO, på Økonomikonference 2015. Af Lars Bødker Smitt

Selv om krisen kradser lige nu, så hører kød- og mejeriprodukter til de typer af fødevarer, som vil opleve størst stigning i det globale forbrug inden for de kommende ti år. Sådan lyder i hvert fald spådommen fra fødevareorganisationen FAO.

»De globale markeder for kød- og mejeriproduukter fortsætter med at vokse kraftigt, og der er muligheder for vækst, ikke mindst på indkomstfølsomme produkter,« sagde konsulent Merritt Cluff fra FAO i sit indledende indlæg om organisationens udsigter for perioden 2015-2024 på Økonomikonference 2015, der er startet i dag i Billund.

Merritt Cluff konstaterede, at dansk landbrug i forhold til mange andre lande står stærkt på det globale marked, men at man dermed også - som det fremgår af den aktuelle situation - er følsom for de stærkt volatile priser.

»Der er fortsat stor risici på markederne, fordi der er usikkerhed om væksten på de nye markeder, eksempelvis Kina,« sagde Merritt Cluff.

Set i det længere perspektiv har priserne i de seneste år bevæget sig i nedadgående retning i forhold til det foregående årti. Det store spørgsmål er, hvor længe den situation vil vare ved, sagde FAO-konsulenten.

»I 2007-2012 oplevede vi relativt høje råvarepriser, hvilket fik produktionen til at stige. Det vil tage tid at løse den situation. Prisfaldet på råvarerne kan fortsætte et stykke tid endnu, og det presser producenterne. De er i forvejen under et stigende stigende internationalt pres på grund af politik-ændringer i mange lande,« sagde Merritt Cluff.

Ikke mindst mejeribruget spås af FAO en lys fremtid, ikke mindst på grund af et stærkt stigende forbrug af mejeriprodukter i udviklingslandene.

»Forbruget er stabilt i de udviklede lande og stiger stærkt pr. indbygger i udviklingslandene. Væksten er især stærk på ost,« sagde Merritt Cluff.

Mælkeproduktionen ventes at stige stærkt. EU er nu verdens største mælkeproducent med godt 150 mio. ton mælk om året, som ifølge FAO vil stige til cirka 170 mio. ton i 2024. Men mælkeproduktionen i Indien er i kraftig vækst, og Indien vil inden 2024 overhale EU og nærme sig 190 mio. ton.

»Dog er der primært tale om bøffelmælk, der afsættes frisk i Indien,« sagde Merritt Cluff, FAO

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle