’Almenvellet’ spiser løs af landmændenes jord

Her på kortet ses en række af de aktuelle eller kommende store anlægsprojekter.

Landet over har statens selskaber gang i store anlægsprojekter, der berører mange landmænd og lodsejere.

Der er optræk til store havvindmølleparker, og når strømmen fra dem skal høstes og føres videre ud til forbrugerne, er det landmænd og lodsejere, der skal lægge jord til de kæmpestore elkabler.

Der er gasledningen Baltic Pipe, som fra de norske naturgasfelter skal lede gas til Polen, tværs gennem Danmark og de tre landsdele: Jylland, Fyn og Sjælland. Og dermed tværs gennem mange landmænds marker og ejendomme.

Og der er en hel stribe nye motorveje og jernbanespor i mange egne af landet på vej, mens utilfredsheden ulmer i Vestjylland ved udsigten til en 170 km lang ’elmotorvej’ med 35 meter høje højspændingsmaster ned gennem Vestjylland fra Holstebro til grænsen.

’Ikke krig’

De mange projekter, der griber ind i landmænds ejendomsret, har fået en række af Landbrug & Fødevarers lokalforeninger til at organisere sig for i fællesskab at kæmpe for gode aftaler og rimelige erstatninger til de landmænd, der bliver berørt.

Der er også advokater og stævninger inde i billedet, bl.a. i forbindelse med el-kablerne, der skal graves ned i tilknytning til havvindmølleparken Kriegers Flak. Her handler kampen ikke mindst om det omstridte ’gæsteprincip’, som Energinet ønsker at fravige.

Alligevel må kampen for ordentlige vilkår ikke mistolkes som et ønske om at spænde ben for de projekter, som samfundet ønsker. Det understreger flere lokalformænd i den styregruppe, som 12 lokale landbo- og familielandbrugsforeninger har nedsat sammen på grund af gasledningen Baltic Pipe.

Det samme gør advokat Søren Nørgaard Sørensen, der er med i styregruppen som juridisk rådgiver.

»Det her handler udelukkende om, at vi ønsker ordentlige aftaler for landmændene, aftaler, som er nemme at forholde sig til, og som er rimelige og retfærdige«, siger H.C. Gæmelke, der er medlem af den styregruppen.

»Vi er da nogle, der synes, vi bliver hårdt ramt af de her ting, og de skal selvsagt være begrundet i almenvellet. Omvendt skal det stå helt klart, at vi ikke synes, vi kan tillade os at sætte samfundet i stå«.

»Vi vil ikke have krig«

Ib W. Jensen, formand for Fyns Familielandbrug og medlem af styregruppen, er helt på linje med H.C. Gæmelke.

»Det er klart, at vi frygter konsekvenser og forringelser som følge af, at statens selskaber graver i månedsvis og lægger store kabler i vores jord, som skal ligge dér for tid og evighed. Men vi, et stort flertal i de 12 foreninger, er enige om, at vi er nødt til at finde løsninger med samfundet. Vi vil ikke have krig! Vi kan ikke bare sige ’nej’ til statens og samfundets ønsker«, siger han.

Ib W. Jensen er bekendt med, at en sjællandsk gruppe landmænd har startet en underskriftindsamling mod Baltic Pipe. Men den får ikke opbakning fra styregruppen i de 12 samarbejdende foreninger, siger han.

Mødes med Energinet

De 12 foreninger, der samarbejder om at sikre lodsejernes interesser i Baltic Pipe projektet, har haft et positivt møde med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, og et andet møde med Energinet finder sted om få uger.

Energinet har tilkendetgivet, at man vil lytte til landbruget og tager foreningernes bekymring »meget alvorlig«.

»Landmændene skal naturligvis kompenceres, og derfor drøfter vi også gerne med landbrugets top, hvordan vi kan lave nogle nye og opdaterede retningslinjer, så landmænd, der måtte opleve problemer, får den rette kompensation«, skriver Energinet bl.a.

Her på kortet ses en række ad de aktuelle eller kommende store anlægsprojekter.